Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Forskjel, hvilket man udentvivl med Føje har opfattet som
et Vidnesbyrd om, at det frankiske Kongedømes Bestræbelser
vare rettede paa at afskaffe enhver arvelig Forret inden de
det undergivne Folk.1
Ogsaa ved at betragte Forholdet hos de andre
sydgerma-niske Hovedstammsr føres man til det samme Resultat, at
nemlig Kongedømet var den store Nivelleur, og at det var
dets sterke Udvikling gjennem Erobringerne paa romersk G-rund
og den dermed i Forbindelse staaende Opløsning af
Stamme-forfatningen og Fremhævelse af Tjenesteforholdet til Kongen,
der tilintetgjorde Spirerne til en uafhængig Fødselsadel. —
Hos Goterne, hos hvem Kongedømet var tidlig udviklet,
forekommer som hos Frankerne neppe noget Spor af, at der ved
Siden af Kongeætten har fundets andre over de Fries
Samfund fremragende Ætter. Hos Sachserne derimod, der længst
bevarede sin Stammeforfatning og intet Kongedøme kjendte,
før de bleve indlemmede i Karl den Stores Monarchi, viser
Adel og adelige Forrettigheder sig stærkt udviklede. Lex
Saxonum tillægger den Adelige en sexdobbelt saa høj
«Wehr-geld» som den almindelige Frie, hvilket er en meget større
Forskjel, end der findes etableret i nogen anden sydgermanisk
Lov. Den sachsiske Adel maa ogsaa have været talrig, i
Modsætning til Adelen hos de andre tydske Stammer (t. Ex.
hos Bajrerne, hvor der, foruden Agilolvingernes hertugelige
Familje, kun fandtes 5 Ætter, hvem Loven tilkjendte et
Fortrin fremfor de almindelige Frie), siden det ensteds heder, at
der til en Forsamling blev sendt et lige Antal Adelige, Frie
og Liten (Hørige) fra hvert Gau.2
De fra Sachserne udgaaede angelsachsiske Erobrere af
England kjendte i en senere Tid ingen anden Adel end
Kongeslægten; deres «Aethelingi» vare allesammen Medlemmer af
de herskende Kongehuse.3 Men at der ogsaa hos dem engang
1 Waitz, l. e., II. 293.
2 Denne Efterretning ansees dog ikke for ganske paalitlig. Waitz, l. c.,
I. 200.
3 Se Lappenberg, Gesch. v. Engl., I. 566 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
