Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
læser om Thorgny Lagmand, hvis Forfædre havde beklædt den
samme Verdighed gjennem mange Kongers Tid,1 synes
vistnok at vidne for, at de uafhængige Bondehøvdingers
Verdighed i Sverige allerede tidlig var bleven en arvelig. Men de
ældste svenske Love godtgjøre, at dette dog kun kan have
været Tilfelde i en meget indskrænket Forstand; ifølge
disse Love, der tilhøre det 13de og 14de Aarhundrede, var
nemlig endnu da Valgprmcipet almindelig forherskende.
TJp-landslagen bestemmer, at den saakaldte «Domare», der paa
Folkets Vegne forestod Retsplejen i de svenske Hundreder,
skulde vælges af 12 Bønder i hvert Hundrede, hvilke sidste
igjen bleve opnævnte af den kongelige Ombudsmand.2 Med
Hensyn til Lagmændene — de egentlige Hovedrepræsentanter
for Folkets Selvstyrelse i de engere Kredse, de rette
Bondehøvdinger, der i den ældste Tid stode næsten som
jævnbyrdige ligeoverfor Kongedømet, — heder det i Westgötalagen:
«Bondæsun skal Lagmadher waræ, thy skulu alle bönder
radha med guz miscund», og i en nyere Lov (.Helsingelagen)
bestemmes det, at, naar en ny Lagmand skal tages, da skal
Kongens Sysselmand opnævne 12 Mænd, og disse tolv skulle
vælge Lagmanden.3 Dette stemmer, som man seer, paa det
nærmeste overeens med hvad Tacitus fortæller om
Stamme-forfatningen hos Tydskerne: «Eliguntur in conciliis principes,
qvi jura per pagos vicosqve reddunt»;4 de svenske Lagmænd
svare, baade med Hensyn til Omfanget og Betydningen af
deres Magt og Maaden, hvorpaa de opnaaede denne, ganske
til Tacitus’’s «principes». Om nogen arvelig Ret til Stillingen
er der ikke Tale, og Udviklingen bevæger sig heller ikke
henimod en saadan, hvorimod den af Folkevalg fremgaaede
Myndighed i de engere Kredse mere og mere underordnes
1 Snorre, Hskr. (Ungers Udg.) Olaf d. Fl., S. Gap. 77.
2 Kongens Deeltagelse maa ansees som en senere Forandring; det
Oprindelige har været, at Valget heelt og holdent tilhørte Almuen. Se
Nordstrom, Svenska Samhällsforf.s Hist., I. 16—17.
3 Nordstrom, l. c., I. 29—30.
4 «Høvdingerne, der forestaaLov og Ret, udvælges i Folkeforsamlingerne»..
— Germ. Cap. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
