Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
under Kongedømet, der blander sig ind i Valget og erhverver
en stadig stigende Indflydelse paa det. Thorgny Lagmands
Æt har været en saa højt anseet, at man ikke faldt paa at
forbigaa den; men efter Loven maa man have havt Adgang
hertil; Lagmandsbestillingen kan saalidt have været arvelig
i det ellevte Aarhundrede, som den var det i det trettende
og fjortende.
Til disse Træk af en demokratisk Charakteer, som den
svenske Stammeforfatning opviser, og som den har tilfælleds
med den ældste germaniske, saadan som vi kjende den af
Tacitus’s Skildring, gjenfindes intet Tilsvarende i de norske
Forfatningsforhold, saalangt tilbage i Tiden som vi formaa
at følge disse. Der er i Norge intet Spor af, at Folk har
øvet nogen Valgret ligeoverfor den offentlige Retsplejes og
Gudstjenestes Forstandere, Thingforhandlingernes Ledere og
Almuens Anførere i Krigstilfelde, eller at disse have behøvet
nogen Stadfæstelse fra Folkets Side for at indtage sine
Stillinger. Alligevel maa Selvstyrelsen i de engere Kredse,
Herederne og Fylkerne, have holdt sig, efter Landets Natur,
ligesaa godt eller endnu bedre her end i Sverige. I enkelte Dele
af Norge, t. Ex. det Throndhjemske, synes Kongedømet endnu
ved den historiske Tids Begyndelse at have været ganske
ukjendt; i andre var der Fylkeskonger, som kun herskede over
et enkelt eller et Par Fylker, eller Næs- og Søkonger, der,
som Snorre siger, «raadede over meget Folk, men ejede intet
Land».1 Nu er det i sig selv naturligt og ved flere Landes
(navnlig Englands)2 Exempel godtgjort, at Kongens
Myndighed blev større, eftersom den udbredte sig over en videre
Kreds; den territoriale Udvidelse gik i Regelen jævnsides
med en Forøgelse af hans Ret. De Norske Smaakonger kunne
ikke have været i Besiddelse af en ligesaa stor Myndighed
som den, de svenske Folklandes Overkonge øvede, og de
Grunde, som i Sverige havde virket til at opløse
Stammeforfat-ningen eller indskrænke Folkets Selvstyrelse, havde saaledes
1 Yngl. S., Cap. 34.
2 Se t. Ex. Freeman, Norman Conquest, I. 84—85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
