Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
De ældste svenske og danske Love have intet Tilsvarende
til de forskjellige Udmerkelser, som i de ældste norske Love
ere tilstaaede Lendermands- og Høldsclasserne; de Fries
Samfund udgjorde i Sverige og Danmark gjennem hele den her
omhandlede Periode (fra den sikkre Histories Begyndelse til
de ældste skrevne Love i den første Halvdeel af det 13de
Aarhundrede) en i retslig Henseende fuldkommen eensartet
Masse.1 Jydske Lov bestemmer, at de saakaldte «Hærmænd»
maatte være fri for Leding af sine Landejendome, fordi de
«vove sin Hals for Kongen og for Landsens Fred». Vi have
her de første Spirer til den senere danske Adel med dens
udstrakte Forrettigheder; men denne Adel var en
Tjenesteeller Embedsadel, der Intet har med det ældre egentlige
Fød-selsaristokrati at bestille, og den var paa den jydske Lovs
Tid (ved Midten af det 13de Aarhundrede) endnu i Begreb
med at danne sig; den var ikke til; «Hærmændene» udgjorde
et Slags staaende Armee, og deres Rettigheder havde endnu
ikke en arvelig, men en personlig Charakteer, som de
frankiske Antrustioners og Vassallers nogle Aarhundreder forud.2
Ligesaalidt findes der i Kilderne til Danmarks og
Sveriges ældre Historie nogetsomhelst Spor til, at fornem Byrd
har været krævet som Betingelse f’or at opnaa visse Embeder
eller Stillinger, der for Indehaveren vare en Kilde til Magt
og Anseelse, eller at de store Ætter have hevdet sig
udelukkende Adgang til de højeste Pladse i Kongens eller Statens
Tjeneste. Dette var derimod Tilfeldet i Norge. Efter Harald
Haarfagres Samerobring af de norske Fylker indtog Ene- eller
Overkongedømet ogsaa her en saa ophøjet Stilling, at
Tjenesteforholdet til Kongen kunde være en Udmerkelse, som endog
Medlemmer af det tidligere souveraine Aristokrati ikke
forsmaaede. Omvendt laa det i Kongedømets Interesse, ja maatte
her, hvor Samfundsforfatningen havde en saa udpræget aristo-
1 Nordstrom. Sv. Samhällsforf., 1.151—52. Kolderup-Rosenvinge,
Grundrids af den danske Retshist., 2. Udg., § 52 og 54.
* Jvfr. Stemann, Dansk Retshistorie, S. 95—96, hvor adskillige Steder
ere anførte, der vise, at Hærmændene ved Midten af det 13de
Aarhundrede stode paa Overgangen til at blive en arvelig Stand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
