Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Det var et Forhold som det, der iagttages mellem de ældste
sydgermaniske Love — den saliske og den ripuariske Lov —
og de ældste norrøne — den islandske Graagaas og
Gulathings-loven. Mellem disse ligger der et Tidsrum af omkring 500
Aar. Den saliske og den ripuariske Lov ere bevarede i
Haandskrifter, der gaa tilbage til Slutningen af det 7de eller
første Halvdeel af det 8de Aarhundrede;1 Graagaasen og
Gulathingsloven, i den Form, hvori vi nu besidde dem, skrive
sig fra det 12te og 13de Aarhundrede. Alligevel er man enig
om, at Graagaasen og Gulathingsloven have en mere antik
Charakteer end hine. Wilda2 har udhævet, at de for
Germanerne ejendomelige Strafferets-Princip er og Instituter, — den
personlige Ret, Mandeboden og Ætteboden,
Fredløshedsstraf-fene — ingensteds fremtræde saa klart og skarpt, saa
systematisk og conseqvent gjennemført, som i den ældste
norskislandske Lovgivning, hvilken han derfor tilkj ender den
første Plads blandt Kilderne til germanisk Strafferets og
Cri-minalproces’s Oplysning. Men man vilde tage fejl, om man
heraf drog den Slutning, at denne Lovgivning i det Hele
skulde staa paa et mere primitivt Standpunct, have en mere
barbarisk Charakteer, vise sig mere ubehjælpelig, end den
ældste sydgernaniske. Man læse t. Ex. Guizot’s
Decomposition og Analyse af den saliske Lov,3 for at overbevise sig om,
at snarest det Modsatte er Tilfelde. Den saliske Lov er
næsten udelukkende en Straffelov. Af 408 Artikler angaa 343
forskjellige Arter af Forbrydelser og Straffene eller Bøderne
derfor, medens kun 65 angaa samtlige andre Gjenstande for
Lovgivning. I Straffebestemmelserne hersker den yderste
1 Se Zöpfl, Deutsche Rechtsgesch., 2. Aufl., II. 1. S. 26.
2 Strafrecht der Germanen, S. 4, 9, 178, 275, 354 o. fl. St. S. 4 heder
det: «Jene Epoche des germanischen Naturzustandes (s. v. verbo),
wel-cher bei den deutschen Stämmen schon gebrochen wurde, sowie sie vor
den Pforten des Römischen Reiches angelangt waren, hat in dem
skan-dinavischen Norden noch viele Jahrhunderte hindureh fortgedauert, und
hat die wesentliche Grundlage aller Verhältnisse ausgemacht: man könnte
selbst sagen, er ist hier zu einer ihm eigenen höheren Ausbildung
gelangt».
3 Hist. d. 1. civ. en France.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
