Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Specialisation; 20 hele Artikler omhandle saaledes Tyveri af
S viin, 16 Tyveri af Heste, 13 Tyveri af Oxer eller Kjør, 7
Tyveri af Faar eller Gjeder, 7 Tyveri af Bier etc. Det er,
som Guizot siger, en «absence de toute généraliçation, de tont
travail ponr ramener les délits å des caractéres simples et
communes, qui atteste en méme temps le peu de
développe-ment intellectuel et la précipitation du législateur». Det maa
erkj endes, at denne Charakteristik ikke passer paa Graagaasen
eller Gulathingsloven. Yel indtager ogsaa i disse Strafferetten
en forholdsviis bred Plads, sammenlignet med nyere Tiders
Lovgivning; men dog ikke paa langt nær i samme Grad som
i den saliske Lov. Af Gulathingslovens Capitler er det ikke
paa langt nær det halve Antal, der gaar ind under den
egentlige Strafferet og vedkommer Forbrydelser mod Personer eller
Ejendom, medens andre Lovgivningsmaterier, saasom offentlig
Ret, Arveret, Kjøb og Salg, Lejlændingsvæsen og
Odelsvæ-sen etc., ere behandlede i mange og udførlige Bestemmelser.
Heller ikke kommer her den samme Ubehjælpelighed, den
samme Mangel paa Generalisationsevne tilsyne med Hensyn
paa Classificationen af Forbrydelserne som i den saliske Lov;
der er t. Ex. intet Tilsvarende til dennes endeløse
Specialisering af de forskjellige Slags Tyverier. Nyere Retslærde have
endog fundet Grund til at beundre den Kyndighed og næsten
«romerske Lovgivningskunst», der fremlyser af de ældste
norsk-islandske Love og særlig Graagaasen.1 Disse Love ere
langtfra saa barbariske som de ældste tydske og have
desuagtet en mere egte germanisk Charakteer.
1 Se t. Ex. I. F. Schlegels Afhandl, om Graagaasen, i Nord. Tidsskr. f.
Oldk., I. 109—150. «Graagaasen, heder det her, afgiver de meest
overtydende Beviser om den Højde, til hvilken Lovgivningskunst og
Lovkyndighed var bragt paa Island, og det paa en Tid, da Middelalderens
Love paa Continentet stode, forsaavidt disse selvstændigt havde uddannet
sig, saare meget tilbage i Udvikling». Det samme anføres ogsaa at
gjelde om de gamle norske Love, hvorvel ikke i samme Grad. — Jvfr.
K. Maurer, Ueber die Ausdriicke etc., S. 28. I samme Forfatters Yerk,
Island, S. 840—41, 348—49 anføres Træk, hvorved den gamle norske og
islandske Lovgivning viser sig i visse Henseender at staa paa et mere
fremadskredent eller modernt Standpunct end den svenske og danske
fra det samme Tidsrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
