Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
tidig have havt Herredøme eller Besiddelser paa begge Sider
af Havet, og at der har fondet en langvarig baade krigersk
og fredelig Berørelse Sted mellem Folkene. I den samme
Retning peger det, naar vi see, at i vestenfjeldske til Island
udvandrede Høvdingslegter keltiske eller angelsachsiske Navne
— som Kjallak, Njaal, Osvald, Konal o. fl. — vare
almindelige Ættenavne. Paa Orknø, som, efter hvad Stedsnavnene
godtgjøre, oprindelig har havt keltiske Indbyggere,1 synes
disse allerede i Harald Haarfagres Tid at have været
saagodtsom ganske fortrængte eller absorberede af Nordmændene,
og paa Syderøerne synes den norske Befolkning allerede da
at have været den herskende. Man kunde herved ledes til
at formode, at Nordmændenes Færden i disse Farvande maa
være begyndt langt op i Tiden og længe forud for den
egentlige Vikingperiode.2 I de irske Annaler henføres nu vistnok
det første Angreb af nordmanniske Vikinger paa Irlands
Kyster til Aar 795, altsaa til samme Tid, da Vikinger ogsaa
begyndte at vise sig ved de engelske og franske Kyster, og
Nordmannerne omtales ved denne Lejlighed som et fremmed
Folk, der nu først blev bekjendt i Irland. Men om end
saaledes Norges Forbindelser med det keltiske Vesten og
navnlig Irland ikke med Sikkerhed kan føres længere op i
Tiden end til Vikingperiodens Begyndelse, et hundrede Aar
omtrent før Harald Haarfagre, maa det paa den anden Side
erindres, at Vikingtogene ingensteds saa tidligt ledede til
Stiftelsen af virkelige Riger og et nøjere Samkvem mellem
Folkene som netop her.
Forholdet mellem Irerne og de norske Indtrængere var
et ganske ejendomeligt og forskjelligt fra Forholdet mellem
de nordiske Vikinger og den indfødte Befolkning i de fleste
1 Se Munch, Geographiske Oplysninger om de i Sagaen forekommende
skotske og irske Stedsnavne, i Ann. for f. N. Oldk. 1852 og 1857.
2 Ogsaa i de ossianske Digte har man villet finde Vidnesbyrd om
Forbindelser mellem Norge og de keltiske Lande i Vesten, der gaa tilbage
forud for Vikingperioden; se Finn Magnusens Afhandlinger i Skand.
Lit. Selsk. Skr. 1813, 1816 og 17. Men disse Digtes Alder er, som
bekjendt, ganske uvis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
