Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
andre Lande, hvorhen de nordmanniske Herjetog strakte sig
I Almindelighed var dette Forhold et ubetinget fiendtligt. Den
angelsachsiske, flamske eller gallofranske Befolkning undlod
stundom, lammet af Skræk, at sætte sig til Modverge
ligeoverfor de fremmede Røvere, hvem de overlode sine Byer eller
Boliger til Udplyndring. Men der høres Intet om, at de
sluttede Fred og Venskab med sine Plageaander; de betragtede
dem dertil altformeget med ublandet Afsky og Skræk som
vilde Dyr uden Gnist af menneskelig Følelse. Hos Irerne
derimod var den indre Splittelse, det indbyrdes Fiendskab
mellem Khlanerne sterkere end Hadet mod de hedenske
Nord-manner. Derfor see vi, at hos dem meget hyppig og allerede
i Vikingtogenes første Tidsrum enkelte Khlaner eller
Klilans-høvdinger sluttede Venskab med Vikingerne og kjæmpede ved
deres Side mod sine egne Landsmænd.1 Det er klart, at
dette maatte have en intimere Berørelse tilfølge mellem begge
Folk end den, som fandt Sted i Lande, hvor Vikingerne kun
havde for sig Fiender eller Flygtninger. Og dertil kom nu,
at de norske Bosættelser i Vesterlandene dannede en
saaat-sige sammenhængende Række, der tillige, paa Grund af de
ringe Afstande, stod i nært og uafbrudt Samkvem meel
Moderlandet, saa at de egdske, rygske eller sognske Stormænd,
der havde vundet Land og Herredøme ved Irlands eller
Skotlands Kyster, tillige bevarede sine Besiddelser i Hjemmet,
rimeligviis stundom opholdt sig i Norge og stundom i
Vesterlandene og paa en Maade kunde siges at have den ene Fod
i Norge, den anden i Skotland eller Irland.
I disse Forhold var der givet Betingelser for en
Udvikling i flere Retninger, som vi tro maa tillægges megen
Betydning.
Ikke blot holdtes den krigerske Aand i en stadig
Virksomhed ved de mangeartede Berørelser med en fremmed og i
det Store taget fiendtlig Befolkning; ikke blot vandt
Høvdingerne og de store Ætter en mere ophøjet og uafhængig Stil-
1 Se Moore, Hist. of Ireland (1835), II. 71 o. fl. St. Jvfr. Todd, Introd.
til Udgaven af «Tlie war ofthe Gaedhil witli the Gaills, S. CXLVII. n. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
