Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Det meest afgjørende Beviis for, at Eddadigtene ikke ere
svenske eller danske, men norske, ligger i det Natursceneri,
som de oprulle eller antyde; men dette Beviis fører i
Regelen videre; det fører ikke blot dertil, at Digtene ikke kunne
være forfattede andensteds end i Norge, men ogsaa dertil, at
de ikke kunne være forfattede andensteds end i det
vestenfjeldske Norge og de derfra bebyggede Øer.
Naar det i Völuspaa’s Skildring af den gjenfødte Jord
heder: «Falla forsar, fly gr örn yfir, så er å fjalli fiski veiÖir»,
da er dette et Naturbillede, som maaatte ligge fjernt for en
dansk eller en svensk Digter, medens det laa ligetil for en
norsk, allerhelst enVestlænding eller en Islænding. De
Paa-mindelser, der gives i Haavamaal: «A fjalli eÖa firÖi, ef J)ik
fara tiöir, fåstu at virÖi vel» (naar du vil fare over Fjeld
eller Fjord, da forsyn dig vel med Niste); «matar og våÖa er
manni f>örf J)eim er hefir um fjall farit» (Mad og Klæder
behøver den Mand, som har faret over Fjeldet), maatte synes
alt andet end vel anbragte, saafremt Talen havde været om
at spadsere op og ned af en dansk Bakke eller at fare over
en af de låve Aasrygge i Gautland eller Svealand; derimod
ville de den Dag i Dag erkjendes at være meget fornuftige,
naar det gjelder at rejse over Fjord eller Fjeld i det
vestenfjeldske Norge eller paa Island. I Haavamaal sammenlignes
den venneløse Mand med Furuen, der maa dø ud, fordi den
staar alene i Gårdsrummet, ubeskyttet mod Vejr og Vind;
«hrörnar f)öll sü er stendr f)orpi å, hlyrat henni børkr né
barr». Dette passer kun paa det vestenfjeldske Norge; i det
søndenfjeldske, hvor der ikke er saa vejrhaardt, kan nemlig
Furuen meget vel trives, om den end staar alene.1 «De vaade
Fjelde», de «rimede Fjelde», «de bratte Fjeldskorter», «de
mørke Lier», «de bratte Brauter», «de glymmende Jøkler»,
«Jagt efter Rensdyr paa glatte Tøfjeld» o. s. v. ere
charakteristiske Naturbilleder, der forekomme rundt omkring i
Eddadigtene, og hvorved de udelukkes ikke blot fra Sverige og
1 Jessen, Zeitschr. f. d. Philol., III. 32 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
