Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Danmark, men tildeels ogsaa fra det søndenfjeldske Norge.
Og da det nu ialfald gjelder om enkelte blandt dem (som
Haavamaal, Rigsmaal)/ at de ifølge sit Indhold ikke kunne
være forfattede paa Island, ere vi henviste til at tænke paa
det vestenfjeldske Norge som deres oprindelige Hjemstavn.
De her anførte Træk tjene unegtelig til at støtte
Formodningen om de skotsk-irske Forbindelsers Betydning for
Aandslivet i de til Grulathingslagen hørende Fylker. De
fremkalde en bestemt Forestilling om, at disse Fylker i Tiden
nærmest forud for vor sikkre Historie vare Skaldekunstens
rette Hjem, som de vare Søkongernes og Vikingernes. Og
naar vi nu erindre, at det var dem, der stillede den
skarpeste og sejgeste Modstand mod Rigsstifteren, at Kampen i
Hafrsfjord og de derpaa følgende talrige Udflytninger næsten
synes at have affolket dem for deres Høvdingklasse, at det
overhovedet var det norske Aristokrati, mod hvem Fylkernes
Samerobring var rettet, faa vi et sterkt Indtryk af,
hvormeget denne Samerobring har kostet det norske Folk. Den
var maaskee nødvendig for at hevde Folkets nationale og
politiske Selvstændighed; saafremt Harald Haarfagre ikke havde
opstillet et norsk Kongedøme ved Siden af det danske og
svenske, vilde maaskee de norske Fylker, det ene efter det
andet, være komne i et Afhængighedsforhold til Danmark
eller Sverige. Men Kongedømet kunde alene finde Plads paa
Bekostning af den Høvdingklasse, der havde været den
nationale Kulturs Bærer. Landets bedste Kræfter maatte flytte
ud, forat Resten kunde indordnes under en Statseenhed og
hevde sin politiske Selvstændighed. Her var det nu det
store Held, at Island netop var bleven opdaget ved den samme
Tid, da de store Kampe fandt Sted, der førte det norske Folk
ind paa en ny Udviklingsbane, saa at disse Kræfter ikke gik
tabt for Folkets Historie, om de end udvortes skiltes fra det.
1 «Haavamaal» ved sine Raad til «Jijööans bara», sin Thingforsamling, hvor
Konge taler (se Jessen, Dansk liist. Tidsskr., 3. R. VI., 266);
«Rigsmaal» (der plejer at regnes med blandt Eddadigtene) ved sin
Betragtning af Kongedømets Udvikling og overhovedet af Samfundsforhold, der
passe paa Norge før Harald Haarfagres Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
