Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
I Danmark og Sverige varede Kampen mellem Christendom og
Hedenskab i flere Aarhundreder, i Norge afgjordes den i en
Menneskealder. I de to førstnævnte Lande var
Omvendelsesverket fordetmeste overladt til Kirkens egne Kræfter, uden
at støttes ved nogen kraftig verdslig Arm; i Norge
gjennemførtes Christendomspaabudet paa den uchristeligste Maade,
med Ild og Sverd og hensynsløs Voldsomhed; Nordmændene
bleve ofte ligefrem «barÖir til batnaÖar».1 Men paa den
an-Side: i Danmark og Sverige udgik Missionen fra et fremmed
Land, lededes af Udlændinger, der ikke kunde gjøre sig
fortrolige med Folkets Liv og ejendomelige Tænkemaade,
beskyttedes af fremmede Fyrster, til hvilke ialfald Danmark stod i
et bestemt udtalt fiendtligt Forhold. I Norge derimod var det
Landets egne, indfødte Konger, i hvem Folket kjendte sig
selv igjen, hvis Minde det omfattede med Beundring og
Hengivenhed, der havde staaet i Spidsen for Omvendelsesverket.
Herved opvejedes den Voldsomhed, hvormed det var bleven
gjennemført. — Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige vare
begge i England blevne vundne-for Christendomen;2 de
understøttedes begge i sin Virksomhed for Christendomens
Udbredelse af engelske Prester; den norske Kirke var en Datter
af den engelske og vedblev at staa i den nærmeste
Forbin-gelte med Landene i Vesten (England og Irland) og at hente
sine Forbilleder herfra. Den danske og svenske Kirke
derimod udgik fra den tydske; det var den hamburgsk-bremiske
Geistlighed, som, under Beskyttelse af de tydske Keisere,
stiftede den og gav den sin Charakteer. Men den engelske (og
irske) Kirke havde fra først af en mere national Retning end
den tydsk-frankiske og vedblev stedse at udmerke sig fremfor
denne ved sine mere tolerante Priciper ligeoverfor Folkets
nedarvede Skikke og Sedvaner, ved sin Tendents til at bane
2 Hskr., S. Ol. h. H., Cap. 120.
2 Det heder vel i Sagaerne, at Olaf Haraldssøn blev døbt i Norge som et
treaarsgammelt Barn, og at Olaf Tryggvessøn selv stod Fadder til ham.
Denne Efterretning er imidlertid noget tvivlsom (se Maurer, Bek. d.
norw. St., I. 513—514.), og vist synes det ialfald at være, at han
først i England tilegnede sig den nye Tro paa en mere inderlig Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
