Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
jævne Overgange fra det Gamle til det Nye, ved sin
Gejstligheds Sands for det nationale Sprog og de nationale
Traditioner,1 ligeoverfor hvilke derimod den tydske Gejstlighed
stillede sig ubetinget fiendtligt og afvergende. Denne
Charak-teer overførtes nu ogsaa paa den norske Kirke, der udsprang
fra den. I de hedenske Fylkes- og Heredshovs Sted rejstes
Fylkes- og Heredskirker; den nye Kirkeordning sluttede sig
saaledes paa en udvortes iøjnefaldende Maade til den
hedenske Tempelordning; i de christne Love optoges Bestemmelser
om, at Bønderne skulde holde visse Sammenskudsgilder eller
«sambur Öaröl», der knyttedes til de christelige Fester, paa
samme Maade som ogsaa de hedenske Offerhøjtider havde
været forbundne med festlige Sammenkomster; et saadant
«samburÖaröl» skulde holdes ved Juul; dette kom til at svare
til det hedenske Midtvintersblot; et andet skulde holdes før
Allehelgensdag, der svarede til Høst- eller Yinternatsblotet;
et tredje ved Jonsoktid, der svarede til Sommerblotet, og ved
disse christelige Gilder drak man nu Christus’s, Jomfru
Marias og Helgenernes Minde, ligesom man før havde drukket
Æsernes, og Bægerne indviedes til Christus og Jomfru Maria
«til års ok til friÖar».2 Den norske Kirkelovgivning, saadan
som den istandbragtes væsentlig ved Olaf den Helliges
Omsorg, var nærmest dannet efter Forbillede af den engelske og
1 Lappenberg, Gesch. v. England, I. 163, siger, idet han omtaler Yalget
af indfødte Angelsachsere til Biskoper i den nystiftede engelske Kirke:
«Der Mangel an fremden, der römischen Kirche ergebenen Geistlichen
entschuldigte in den Augen der Zeitgenossen diese Wahlen; doch wurde
geråde durch die Zuziehung der Eingebornen zu der höheren
Geistlich-keit es möglich, dass die Kirche der Angelsachsen so früh eine
nationale wurde, dass Liturgie, Ritual, Gebete und Predigten in der
deut-chen Landessprache so frühe erklangen und zu den Herzen des Volkes
dringen konnten. Die Beibehaltuug der germanichen Eigennamen, die
Eigenthümlichkeit des angelsachsischen Kalenders und der Feste, der
geringe Einfluss des römischen Kirchenrechts, die Ausbildung der
Landessprache durch die Geistlichen, die geschwächte Einwirkung Roms
auf die Landesherren sind die unter sich zusammenhängenden Vorzüge
der durch ihre früheren Mangel wahrhaft bereicherten Kirche».
2 Gulathingsl., Gap. 6 & 7; Frostathingsl., II. S. 1. Munch, N. F. H.,
I. 2. S. 637—38. Jvfr. S. 276 Not. 2. Keyser, Kirkehist., I. 48.
Maurer, Bek. d. norw. St., II. 442. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
