Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
den Fjerde, der meente, at Paris nok var en Messe værd,
eller man bekvemmede sig til at give efter for de Christnes
Fordringer, naar man saa, at det var nødvendigt for at
opretholde Samfundets Fred og Eenhed.1 Der kommer megen
sund Sands tilsyne i denne Holdning. Vi kunne ikke andet
end beundre Lovsigemanden Thorgeirs Kløgt og det
Maadehold, som viistes af de stridende Partier paa Althinget, idet
de underordnede sine Meninger under Hensynet til det
Heles Tarv. Men det er paa den anden Side klart nok, at et
Folk, hos hvem en saa praktisk Afgjørelse af en stor
Reli-gionsstrid kan være mulig, har havt en alt andet end religiøs
Aandsretning, og at hos det Bunden har været alt andet end
forberedet for det indre Troesliv, som Christendomen skulde
fore med sig.
Christendomen hviler paa en dyb Erkjendelse af
Menneskets Syndighed og Svaghed og forudsætter denne Erkjendelse
for virkelig at tilegnes; den Stemning, hvori den finder sin
rette Spiregrund, er en indre Brudthed, en Følelse af Angst
og Bæven. Men Intet kunde være mere stridende mod de
gamle Nordmænds Charakteer, Liv og Livsanskuelse end en
saadan Stemning. Alt gik hos dem ud paa at hærde
Legemet og Aanden; de Evner, deres Liv fremfor Alt udviklede,
eensidig, paa andre Evners Bekostning, vare Mod,
Viljefasthed og beregnende Kløgt; de moralske Egenskaber, som de
satte mest Priis paa, og som deres Leveregler fremfor Alt
indskjærpede, var Selvbeherskelse og en personlig
Selvstæn-dighedsaand, der ikke bøjede sig for Nogen eller Noget.
Endogsaa ligeoverfor overjordiske Magter skulde Manden hevde
sin Uafhængighed; det gjaldt ikke som noget Anstødeligt eller
mindre Hædrende for en Mand, at han var «gudløs» og holdt
sig til Troen paa egen Kraft og Styrke; det var intet
Vidnesbyrd om indre Fortvivlelse eller Forkommethed; slige
gudløse Personer synes tvertimod ofte at have hørt blandt
de bedste og meest ansete; deres Gudløshed var kun et
overdrevent Udtryk for den for den hele Nation fælleds
Aands-1 Jvfr. Maurer, Bek. d. norw. St., II. 374 ff. o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
