Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
retning. Saaledes lægges der Sigmund Brestessøn, hvem
Sagaen skildrer som en i alle Henseender ypperlig Helt, de Ord
i Munden, da Haakon Jarl spurgte ham, hvilken Tro han
havde, at han hidtil havde troet paa sin Lykke og
Sejrsæl-hed, og at han havde hjulpet sig vel dermed, saalænge han
var i Hernad.1 Da Haakon Adalsteinsfostre gjorde Korsets
Tegn over Bægeret i Throndernes Blotveitsle paa Lade, og
man spurgte, hvad dette skulde betyde, svarede Sigurd Jarl,
for at dæmpe Uviljen, at Kongen bar sig ad som alle de, der
tro paa sin egen Kraft og Styrke, idet han gjorde
Thorsham-merens Tegn over Bægeret, inden han drak, og med dette
Svar lode Bønderne sig nøje; de lagde ham altsaa ikke til
Last, at han ingen Tro havde, men, hvis lian vilde have
nogen, skulde det være deres egen. Om den islandske Høvding
Thorgils Aressøn er det fortalt, at han en Vinter havde i
Huset hos sig tre af de for sit Mod og sin Ustyrlighed meest
bekjendte unge Mænd paa Island, som alle tre vare dømte i
Fredløshedsstraf, nemlig Grette den Sterke og Fostbrødrene
Thorgeir og Thormod, der siden blev Olaf den Helliges
Hof-skald, og at han, da han blev spurgt paa Althinget, om hvem
han ansaa for den dygtigste af disse, svarede: De ere
modige og dygtige Mænd alle tre; men det er dog nogen
Forskjel; thi G-rette er mørkræd, og Thormod er ræd for Gud;
men om min Frænde Thorgeir tror jeg, at han ikke kan
ræddes for nogenting, og han er den gjæveste af dem».2 Endog
det at være ræd for Gud kunde altsaa næsten opfattes som en
Svaghed, naar man gjorde formeget af det, og Thormods
Gudsfrygt lagde dog ikke mere Baand paa ham, end at han, som
det siges, i en Alder af 35 Aar havde dræbt 14 Mennesker.3
Vi minde om, at allerede den første Forfatter, der har
givet en Skildring af Germanerne,4 fremhæver som
charak-teristisk for dem, at de ikke havde nogen særegen Preste-
1 Fornm. S. II. 108.
2 Fostbrødrasaga, i Flatøbogen, II. S. 159. Jvfr. Grettes Saga, Cap. 51.
3 Ifølge Olaf den Heil. legend. Saga, Cap. 88, skulde det dog kun være sex.
4 Nemlig Cæsar. Se ovenfor S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
