Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
En Følge af den saaledes opnaaede Enighed kommer
tilsyne deri, at Riget fra nn af kan optræde med større Eftertryk
udadtil. Dette Tidsrum er Erobringernes og de store fælles
Krigsforetagenders Periode i vor Historie. Indtil nu har det
norske Rige havt at kjæmpe for sin Tilværelse paa engang mod
indre og ydre Fiender; det var svagt, fordi det var splittet, og
blev Gjenstand for idelige Angreb fra Naborigernes Side, der
vare ældre og bedre befæstede; Dane- og Sveakongerne vilde
ikke indrømme den norske Kongeæts Jevnbyrdighed, og Gang
efter Gang lykkedes det dem at omstyrte Harald Haarfagres
Bygning, fordi denne endnu savnede den nødvendige indre
Retsgrund. Nu, efterat det norske Rige er bleven politisk
konsolideret, vender Bladet sig; det er nu Norge, der optræder som
den angribende Part.
Magnus den Gode underlægger sig Danmark, og det lykkes
ham at slaa tilbage alle Forsøg paa at fravriste ham dette
Herredøme, skjønt man kan være vis paa, at de norske Krigere
i hans Følge ikke have forsømt at tage fuld Revanche for det
Overmod, som Danerne havde vist i Norge under Sven
Alfiva-søns Styrelse,1 og skjønt visselig hans Medbejler til Danmarks
Throne har havt langt sterkere Sympathier for sig hos det
danske Folk, end han selv. Ogsaa hans Eftermand, Harald
Haardraade, fastholder de Krav paa Danmark, som den norske
Kongeæt nu har erhvervet, og hvori den efter Olaf den Helliges
Fald indtraadte radikale Omvæltning i det indbyrdes Forhold
mellem Rigerne paa en saa iøjnefaldende Maade kommer
tilsyne, og, om det end ikke lykkes ham at gjennemføre disse
Krav, fordi det danske Folk nu staar fast og enigt ved Sven
Estridssøns Side, hævder han ialtfald Norges militære
Overlegenhed paa sine mange Krigstog mod Danmark, hvilke Sven ikke
en eneste Gang vover at gjengjelde.2 Omsider samler han alle
Folkets Stridskræfter til det skjæbnesvangre Tog mod England,
hvor han falder med Kjernen af det norske Aristokrati. Hans
Eftermand har et fredeligt Sind, og Landet trængte vel
desuden nogen Hvile efter det store Nederlag ved Standfordbro.
Men under Magnus Barfod gjenoptages den krigerske
Virksomhed; han angriber Sverige og underlægger sig paa sine
Tog mod Vesten store Stykker af Skotland og Irland. Som
det sidste i Rækken af de store Krigsforetagender, i hvilket
1 Munch, Bet Norske Folks Hist., II. S. IS.
2 Munch, N. F. IL, II. S. 231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
