Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
det samlede norske Rige udfolder sin Kraft, staar endelig
Sigurd Magnussøns Tog til det hellige Land, — det største, der
nogensinde gik did fra de skandinaviske Lande, og paa hvilket
han fulgtes af 10,000 udvalgte Krigere fra alle Landets Bygder,
deriblandt mange Lendermænd og andre mægtige Mænd.
Denne de norske Kongers paa Erobringer og Krigstog i
fremmede Lande rettede Virksomhed vidner om, at de i det
Hele taget gjennem dette Tidsrum har havt nogenlunde frie
Hænder hjemme; den hænger sammen med Rigets politiske
Konsolidation; derved nemlig, at de indre Kampe have naaet
frem til en foreløbig Afslutning, ere Kræfter blevne fri, som
kunde vendes udad. — Imidlertid var, som vi vide, den Ro, der
udmerker Tidsrummet fra 1035 til 1130 i Modsætning til det
nærmest forudgaaende, ingenlunde nogen fuldkommen uafbrudt,
og det mangler heller ikke i denne Periode paa enkeltvise
voldsomme Rivninger. Stammehøvdingerne havde underordnet
sig det nationale Kongedøme; men de besad fremdeles saa
stor Magt, at de maatte have ondt ved at finde sig helt tilrette
i det undersaatlige Forhold, om de end ikke længere
betragtede dette i sin Almindelighed som et dem paatvunget Aag,
og at det jevnlig maatte hænde, at en og anden af de
mægtigste blandt dem, naar han blev ægget, faldt tilbage i den
fordums uindskrænkede Selvraadigheds Traditioner.
Kongedømets Ret var blevet paa en for alle Tider bindende Maade
anerkjendt og befæstet; men den tænktes fremdeles som hvilende
paa en Overenskomst, — som en Ejendom, der, om end i en
særlig Grad stillet under Religionens Værn, alligevel havde sine
bestemte Grændser, og ethvert Forsøg paa at overskride disse
Grændser kunde opfattes som et Brud paa den indgangne
Overenskomst, hvorved ogsaa den anden Part løstes fra sine
Forpligtelser.
Endog Magnus den Gode selv, der var bleven modtaget
under almindelig Jubel som den hellige Konges egen Søn
og Befrieren fra det ydmygende Fremmedherredøme, fik at
føie, at, saa stærk end Tilslutningen til det nationale
Kongedøme havde været, saa var den dog fremdeles en betinget, og
at de «gjæve Bønder» altid vare ferdige til at sætte Haardt
imod Haardt, saasnart de mente, at han ikke overholdt sine
egne Løfter og «den blide Adalsteinfostres Love»,1 hvorved
1 Sighvat Skalds Bersöglisvisur, Snorre, Heimskr. (Ungers Udg. S. 521).
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
