Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Forholdet mellem Konge og Folk engang for alle skulde være
ordnet. Han begyndte at blive haard mod dem, der havde
været hans Faders Fiender, heder det, og navnlig mod
Thrøn-derne; somme drev han af Landet, somme maatte opgive alt
sit Eje, for andre lod han nedhugge Kvæget. Herover opstod
megen Knurren; «Thingmændene ståk Næsen i Feiden«;1
Bønderne holdt Stevnelag og sagde sig imellem: «Hvad tænker
denne Konge paa, siden han bryder Loven med os? Mindes
han ikke, at vi ikke ere vante til at taale nogen Uret? Farer
han saaledes frem, vil det gaa ham, som det gik hans Fader
og andre Høvdinger, hvem vi have dræbt, fordi vi ikke vilde
finde os i deres Overmod og Lovløshed.« Misnøjet blev saa
almindeligt og antog en saa truende Karakter, at Kongens
Raadgiver følte Nødvendigheden af at lægge sig imellem, og ved
deres Forestillinger omstemtes ogsaa hans Sind, som det
fortælles, SäOi at han fra nu af viste sig mild og eftergivende,
fornyede sit Løfte om at lade alle nyde Fred og forbedre
Lovgivningen, og tilbagekaldte flere af de mest forhadte Paalæg,
der vare blevne staaende siden Sven Alfivasøns Tid. Hans
senere Styrelsestid optoges saagodtsom helt af Kampene om
Herredømet over Danmark, og den Lykke, der fulgte ham i
disse Kampe, det Heltemod, han lagde for Dagen, i Forbindelse
med hans andre ypperlige Egenskaber, hans, som man tydelig
kan skjønne, paa engang milde og faste Karakter knyttede
efterhaanden alle Landets Høvdinger til ham med en
Hengivenhed, der hindrede ethvert videre Sammenstød.
Anderledes syntes Forholdet at maatte blive under hans
Eftermand, Harald Haardraade, der i mangt og meget var ham
saa ulig. Hvad Adam af Bremen siger om Harald: — at han
«overgik alle rasende Tyranner i Grumhed«, og at «han
formedelst sin Graadighed og Grumhed var forhadt af alle«, — kan
vel ikke gjelde som et paalitligt eller upartisk Vidnesbyrd;
men ogsaa det Billede, den islandske Tradition har givet af
ham, er et næsten skummelt, og det uagtet Harald, der selv var
Skald og forstod at sætte Priis paa Skaldekunsten, allerhelst
naar den anvendtes til hans egen Forherligelse, altid viste sig
som en stor Ven af de islandske Skaltier og af Islændingerne
i Almindelighed, og derfor ogsaa, som det udtrykkelig siges,
1 Sighvats Bersöglisvtsur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
