Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Tid for Landet, men en saadan, der ikke frembød meget Stof
for Skalder eller Sagamænd, saa Kilderne kun have bevaret faa
og sparsomme Efterretninger om den. Efter hans Død blev der
atter to Konger i Landet, idet hans Søn Magnus hyldedes i
Viken, medens Thrønderne og Oplændiugerne hyldede hans
Brodersøn Haakon Magnussøn. Vi se saaledes Gang efter Gang,
hvorledes Tanken om Rigets og Statsstyreisens Enhed, skjønt
den nu havde fundet Indgang, alligevel fremdeles maatte
underordne sig den i Folkets Sedvaner og historiske Tradition saa
dybt begrundede Opfatning af Kongedømet som en personlig
Ret, der tilkom alle en Konges efterladte Sønner, — en Odel,
der kunde deles som al anden Ejendom. Vi se fremdeles, at
de store aristokratiske Ætters Ærgjerrighed bidrog til at støtte
denne Opfatning; somme af Lendermændene, heder det nemlig,
sluttede sig til Magnus, andre til Haakon, og paa begge Sider
var det vel nærmest eller tillige for sin egen Magt, de stred,
naar de stred for den af dem hyklede Konge, som hvis
Raad-givere eller Støtter de optraadte. Ved et Møde mellem de to
Konger blev det foreslaaet at dele Riget halvt mellem dem;1
men herpaa vilde Magnus, der havde arvet Farfaderens
herskesyge og ærgjerrige Sind, ikke indlade sig; han krævede det
Hele, skjønt hans Medbejler allerede havde vundet en stor Del
af Folket for sig og navnlig befæstet sig i Thrøndernes Yndest
ved at eftergive dem nogle af de Paalæg, der vare blevne
indførte i Sven Alfivasøns Tid. Haakons pludselige Død syntes
for denne Gang at skulle afvende Faren for en Borgerkrig. • Nu
stod jo nemlig Magnus som den eneste lovlige Arving til Riget.
Alligevel kunde Kong Haakons Fosterfader, den mægtige
Len-dermand Steigar-Thore, ikke bekvemme sig til Underkastelse;
han havde ledet alle de Skridt, hans Fostersøn foretog, og været
den egentlig Styrende i hans Navn, og, hellere end nu at
opgive Magten og bøje sig for Magnus, som han vidste maatte
være ham fiendsk, valgte han det Raad at opstille en ny
Thron-prætendent, hvortil han udsaa en dansk Mand af god Æt, der
havde staaet i megen Yndest hos Haakon. Det var et
Forspil til hvad der saa ofte gjentog sig under Borgerkrigene,
efterat Partiaanden var bleven rigtig vakt og Lendermændene
havde faaet Smag paa at herske gjennem Kongedømet og de
af dem fremdragne Thronprætendenter. Han «opstillede en falsk
Konge, saadan som Skik er hos Nordmændene« (sicut mos est
1 Ifølge det i Magnus Barfods Saga hos Snorre Cap. 1. citerede Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
