Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Norwagiensibus) beder det med et Udtryk af Indignation hos
Thjodrek Munk1, der havde oplevet de blodige
Thronstridig-heder efter Sigurd Jorsalfarers Død og været Vidne til,
hvorledes den ene Eventyrer efter den anden kunde melde sig som
Kongesøn og vinde Tilhæng og bringe ny Forstyrrelse over
Landet. Dennegang synes dog ikke Grunden at have været
tilstrækkelig forberedet for slige Experimenter, og Steigar-Thores
Kongsemne havde ikke engang det Skin af Legitimitet, som
var nødvendigt ligeoverfor den store Mængde: han kunde ikke
engang udgives for at være af den rette norske Kongeæt. Det
heder vel, at flere Høvdinger, foruden Steigar-Thore, og en stor
Del eller Størstedelen af Thrønderne sluttede sig til ham; men
den Lethed og Hurtighed, hvormed det hele Opstandsforsøg blev
kuet, viser dog, at det maa have været et ilde betænkt og
forhastet Foretagende. Thrønderne fik nu bøde for sin Ulydighed,
og Magnus behøvede ikke at tro sig bunden ved de
Indrømmelser, som hans Medbejler havde gjort for at vinde deres
Yndest.2 — Endnu var der dog, efter Steigar-Thores Fald, en
Len-dermand, som vægrede sig ved at gaa Magnus til Haande, eller,
som det udtrykkes, at «give sig i hans Vold«,3 det var SveinJce
Steinar s søn} der ligesom Steigar-Thore havde været Kong
Haakon Magnussøns Fosterfader og hengivne Ven. Men, medens
Steigar-Thores Handlemaade efter Fostersønnens Død bringer
os til at tænke paa en følgende Tidsalder, da Lendermæudene
søgte at herske gjennem Kongedømet ved at opstille
Thron-prætendenter af sin egen Midte, viser Sveinkes Optræden ham
snarest som Repræsentant for en Tid, der nu holdt paa at svinde,
da Lendermændene kunde føie sig som uafhængige
Stamme-chefer og indtage et Forhold til Kongen som den ene Souveræn
ligeoverfor den anden. Sveinke hørte hjemme øster i Ranrike
ved Gautelven, altsaa i den Del af Landet, som fra først af
havde hyldet Magnus; alligevel havde det ikke lykkets denne
at faa ham til at underkaste sig, saalænge hans Fostersøn
Haakon levede. Nu, da Magnus stod som den eneste lovlige Konge
i Landet og Opstandsforsøget i det Nordenfjeldske var slaaet
ned, kunde han vente, at det ikke vilde falde ham vanskeligt
at bøje den trodsige Høvding. Han sendte derfor en af sine
1 Gap. 31 (Scriptores Herr. Danicc. V. 338).
2 Munch, N. F. H., II. S. 448—89.
3 Morkinskintia, S. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
