Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Kongedømet og til Folket, maatte medføre, at slige
Sammenstød som dem mellem Harald Haardraade og Einar
Thambar-skelver eller Magnus Barfod og Sveinke Steinarssøn ikke
længer vare mulige, skabte den paa den anden Side Betingelser,
hvoraf nye Kampe fremgik, — Kampe med andre Formaal og
en anden Karakter end dem, der hidtil havde fundet Sted. Vi
maa derfor dvæle noget nærmere ved denne Forandring, og vi
maa, for at Sammenhængen i den følgende Tids Begivenheder
skal staa klar, gjenkalde i Erindringen Sætninger, der allerede
i det Foregaaende ere blevne fremhævede eller lejlighedsvis
berørte.
Det har været en oftere udtalt Mening, at
Lendermands-aristokratiet i de første Aarhundreder af vor Historie gradvis
arbejdede sig op i Magt og Anseelse, og at dets
Blomstringsperiode var under de svage Konger af Harald Gilles Æt.1 Dette
vilde alene kunne være rigtigt under Forudsætning af, at
Len-dermandsaristokratiet var, ikke blot i Formen, men i Realiteten
en Tjenstadel, og at det hovedsagelig byggede sin Magt paa
sit Forhold til Kongedømet. Vi maa, efter hvad der i det
Foregaaende er udviklet2, anse det for givet, at denne
Forudsætning er falsk, at Lendermandsverdigheden og de kongelige
Veitsler eller Forlehninger fra først af kun vare et Baaud,
hvorved Kongedømet søgte at knytte til sig Hovederne for de
mange smaa aristokratiske Ætteforbund, mellem hvilke Landet
var delt, og at sikre sig deres Troskab, — at følgelig
Tjenst-forholdet til Kongen, om det end bragte baade Ære og Fordel,
alligevel for disse kun havde en underordnet Betydning, medens
deres Magt i Hovedsagen hvilede paa et andet og uafhængigt
Grundlag. Som Kongens egentlige Ombudsmænd og de
umiddelbare Repræsentanter for lians Myndighed rundt om i
Landsbygderne optræde gjennem hele det ældre Tidsrum af vor
Historie lige indtil Slutningen af det 12te Aarhundrede de
saakaldte Aarmænd, hvem det paalaa at indkræve hans Indtægter,
paase hans Ret, søge eller verge hans Sager og overhovedet
tale og handle i hans Navn og paa haus Vegne overalt, hvor
han havde nogen Interesse at varetage eller nogen Pligt at
opfylde;3 om dem gjaldt det, at de skyldte Kongen alt, hvad de
vare, og at deres Magt helt og holdent hvilede paa deres Tjenst-
1 Se t. Ex. Munch, N. F S., II. S. 989—990 o. fl. St.
2 Se lste Del, S. 120-22, 130-31, 136-31, 198—99, 204 -6, 212-13.
3 Keyser, Norges Stats- og Hets for/., S. 207-8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
