Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
forbold; men det var saa langt fra, at dette Tjenstforbold
formaaede at hæve dem til nogen høj social Rang i Samfundet, at
de tvertimod vare og stedse vedbleve at være Gjenstand for en
almindelig Ringeagt, trods den vidtstrakte Myndighed, som de
ofte maatte komme til at øve i Egenskab af Organer for den
fra Kongedømet udgaaende Styrelse. De ansaaes som private
Tjenere, som «Kongens Træle«,1 og vare vel ofte virkelige Træle
eller ialtfald Mænd af den laveste Æt; det blev nødvendigt i
Loven at fastsætte en egen personlig Ret for dem, eftersom den,
der tilkom dem ifølge deres Byrd, i Regelen var for ringe til
at afgive tilstrækkelig Sikkerhed mod Overlast, og man turde
dog ikke, ligeoverfor de raadende aristokratiske Traditioner,
sætte denne Aarmandens særskilte Ret højere end lige med en
almindelig Bondes, — halvt saa stor som Høldens, Fjerdeparten
af Lendermandens.2 En Mand af Stand — af Herse- eller
Høldsæt — kunde umuligt indlade sig paa at overtage en slig
Bestilling; det vilde for ham være det samme som at stige mange
Trin nedover paa den sociale Trappestige. Derimod kunde han
nok finde det stemmende med sin Verdighed at gaa Kongen
til Haande som dennes Lendermand; han indtraadte derved ikke
i noget virkelig tjenende Forhold og paatog sig ingen
Forretning eller Syssel, der kunde stemple ham som Kongens
personlige Tjener, eller hvorved han kunde forspilde sin Popularitet
hos Hjembygdens Bønder og saaledes undergrave selve
Grundlaget for sin uafhængige Høvdingemagt over disse, saasom at
bestyre de Kongen tilhørende Gaarde eller at indkræve hans
Indtægter eller at optræde paa hans Vegne i de private Søgsmaal,
som kunde anlægges af ham eller mod ham, eller at sørge for
Underholdning og Skyds til ham, naar han drog om paa
Rejser i Landet.3 Han forpligtede sig kun i Almindelighed til at
støtte Kongedømet ved sin Indflydelse (styrkja konungs riki)
og træde hjælpende til, hvor Aarmanden ikke formaaede at op-
1 Mail erindre t. Ex. Tliore Hunds Ytring til Asbjørn Selsbane, da denne
havde paataget sig Aarmandsbestillingen i Thore Sels Sted: „pessi för er
bædi pin skömm ok frænda pinna, et’ pat skal framgengt veröa, at pu
gerist konungs {træll ok jafningi hins versta manns fiöris sels." Snorre, Ol.
d. Heil. S., Cap. 128.
2 G. L. Cap. 110, jvfr. Cap. 198, hvor der tildeles Træl, som arbejder paa
Kongens Gaard, samme Ret som Aarmanden.
3 Se G. L. 214, 271. F. ’L. Indl. Cap. 19 o. fl. Steder i de gamle Love,
delvise, at slige Forretninger udelukkende vedkom Aarmanden.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
