Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
samvirke i flere Tilfælde, eller den ene skulde træde til, hvor
den anden forsømte sin Pligt eller ikke formaaede at opfylde
den; vi se imidlertid af flere Træk i Kilderne, at den
fornemme Lendermand ofte saa skjævt til den lavættede Aarmand,
chikauerede ham og behandlede ham som en uvelkommen
Indtrænger paa hans eget Omraade; i Formen optraadte de begge
som Organer for den samme Styrelse; i Virkeligheden
repræsenterede de to forskjellige Myndigheder, mellem hvilke der
bestod en indre Strid, en Modsætning, som vel kunde
overdækkes, men aldrig ophæves.
Lendermaudsaristokratiet var og blev altsaa, trods den
kongelige Titel, der siden Harald Haarfagres Tid var dets ydre
Særkjende, en Gren eller en Fortsættelse af det gamle
Herse-og Høldsaristokrati, hvis Udvikling tilhørte Hedenskabet,
Stam-meforfatningen og Vikinglivet. Men heraf fulgte igjen, at det
siden den endelige Befæstelse af den nyere kristelig-monarkiske
Statsorden i Norge maatte være hjemfalden et stadig
omsiggribende indre Forfald, som kun for en Tid kunde dækkes over.
Selve de Phænomener, der have fremkaldt Tanken om, at det
naaede sin højeste Velmagt i Løbet af det 12te Aarhundrede,
— dets sterkere Fremtræden i denne Periode som en Klasse af
højfornemme, fra det øvrige Folk skarpt adskilte Slægter, der
samlede sig om særegne politiske Partiformaal, — hænge
sammen med en Opløsning af den Grundvold, hvorpaa dets
virkelige Magt hvilede. Det var, med al sin Glands, en Adel en
déeadence; dets Kampe i det Ilte Aarhundrede for at hævde
sin gamle Magtstilling og i det 12te for at opnaa en ny kunne
i Virkeligheden betragtes som en eneste fortsat Dødskamp.
Naar Lendermændene gjennem lange Tider kunde gribe
afgjørende ind i Styrelsen af den norske Ståt, naar de kunde
optræde, ikke blot som Kongedømets første Tjenere, men som
dets selvskrevne Raadgivere, ja vel endog Formyndere, saa
var det dog, fordi de, uanseet det tjenstbundne Forhold til
Kongen, endnu vedbleve at være Stammechefer; deres Indflydelse i
Staten var for en væsentlig Del betinget af, at de bevarede sin
af Staten uafhængige, i Stammeforfatningen grundede
Høvdingemagt, og denne Høvdingemagt var der ved Kristendomens
Indførelse tilføjet et Ulivssaar, som aldrig kunde forvindes.
Deres prestelige Rolle var det forbi med; de ophørte at forestaa
hver i sin Kreds Religionsvæsenet, og, efter Religionens
Sammenhæng med hele det offentlige Liv, maatte derved ogsaa
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
