Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
deres Stilling som Retsplejens selvskrevne Ledere, Lovens
Haandhævere og Repræsentanter rokkes. Det fulgte imidlertid
af sig selv, at de ikke tabte denne Stilling strax eller som en
umiddelbar Følge af Religionsforandringen. Deres Ætter havde
fra urgammel Tid, hver i sin Kreds, været paa det nøjeste
forbundne med de øvrige ansete og mægtige Bondeætter, og dette
Forbund, der var for fast knyttet til at kunne løses med eet
Slag, sikrede dem endnu længe en afgjørende Indflydelse paa
Thingforhandlingerne i deres Hjembygder. Til Hersernes Hverv
maa det have hørt, ligesom til de islandske Goders og de
svenske Lagmænds, at kjende og bevare Lovene.1 Lovkundskaben
maa have gaaet i Arv i deres Ætter ligesom Verdigheden;
Sønnen lærte af Faderen; vi maa derfor tænke os, at
Lender-mændene, — disse Ætters Repræsentanter i den historiske Tid,
— længe efterat deres selvstændige Myndighed som
Religionsvæ-senets og Retsplejens Forstandere var bleven brudt, have
vedblevet at betragte Kyndighed i Lovene som hørende til deres Stand
og Stilling, ligesom de ogsaa havde lettest for at skaffe sig denne
Kyndiglied, — at de i Regelen have kunnet optræde ved
Thin-gene blandt de retsforstandige Mænd (lögmenn), til hvem man
henskjød sig for at faa afgjort tvivlsomme Spørgsmaal2, at det
fornemmelig har været til dem, Bønderne maatte søge forat faa
mæglet Forlig eller afgivet Kjendelser og Orskurder i
Retstvi-stigheder, som man ikke kunde eller vilde indbringe for
Thin-gene, og at det var ikke mindre ved denne Virksomhed end
ved deres Virksomhed til at overholde Orden i Bygderne og
frede om Liv og Ejendom ligeoverfor Tyve og Ransmænd («gaeta
hybyla manna fyrir |)jöfum ok rånsmönnum« — Gulathingsl. Cap.
3;, hvortil deres udstrakte Besiddelser og talrige Skarer af
Huskarle satte dem istand fremfor nogen anden, at det har
lykkets dem at fastholde Bønderne i et Hengivenhedsforhold,3
1 Munch, Samlede Afhandl., I. S 94.
2 Se Ebbe Hertzberg, Grundtrækkene i den ældste norske Proces, S. 156 ff., mod
K. Maurer, Kritische Vierteljahrsschrift für Gesetzgebung und Eechtswissenschafl,
X. S. 374—81, der mener, at Lagmændene allerede fra den norske Stats
Stiftelse have været en særegen Art af offentlige Funktionærer. — Jfr.
Munch, Saml. Afh., I. S. 94—95. Brandt, Onx Norges demmende Institutioner
i Langes Tidsskrift, 5. Bind, S. 106—7.
3 Man sammenligne hermed, hvad der er bekjendt om de islandske Goders
Virksomhed, — som t. Ex. naar det i Hrafnkell Freysgodes Saga (Nordiske
Oldskrifter, I. S. 24J fortælles om Saam, der var Godordsforstander, at han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
