Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
cial Henseende. Hertil kom nu endelig, at det, ved den
Udvikling, som Lovgivningen fik efter Rigets Samling og
Kristendomens Indførelse, maatte blive mere og mere vanskeligt for
Lendermændene at tilegne sig den Lovkundskab, der var
nødvendig for at kunne fungere som «Lagmænd» paa Thingene
eller som Bøndernes juridiske Raadgivere og Forligsmæglere i
deres indbyrdes Retstrætter. Det krævedes nu, for at udfylde
disse Hverv, en mere speciel Uddannelse, hvortil Lendermanden
neppe altid havde Tid eller Kald, og Adgangen til at opnaa en
saadan Uddannelse maatte desuden, efterat Kongedømet havde
faaet en afgjørende Indflydelse paa Lovgivningens Udvikling og
man havde begyndt at nedskrive Lovene, blive lettere for Mænd
ogsaa udenfor de gamle Høvdingætter, til hvilke den
traditionelle Lovkundskab engang havde været indskrænket. Ogsaa
paa denne Maade fjernedes Lendermanden fra Kredsen af
Hjembygdens Bønder.
Nu er det vistnok saa, at de her omtalte Forhold endnu i
den første Fjerdedel af det 12te Aarhundrede ikke havde mere
end begyndt at gjøre sig gjeldende, eller at de ialtfald endnu
da ikke paa langt nær havde øvet sin fulde Virkning. Først
ved denne Tid — i de sidste Aartier af det Ilte eller de første
af det 12te Aarhundrede — synes den skriftlige Optegnelse af
de gamle Retsvedtægter at være kommet i Gang.1 Vi kunne af
Beretningerne om Sigurd Ranessøns Proces se, at det endnu i
Magnus Barfods Sønners Styrelsestid hyppigt var Tilfælde, at
Lendermændene optraadte som de juridiske Autoriteter, til hvilke
man paa Thingene henvendte sig i tvivlsomme Retsspørsmaal;
saaledes nævnes Lendermanden Jon Mörnef som
«Lagmændenes» Ordfører (mestr forgangsmaör laganna), da Kong Eystein
opfordrede dem til at erklære, om ikke Søgsmaalet mod Sigurd
Ranessøn var bleven forspildt ved de Formalitetsfejl, hvori man
havde gjort sig skyldig; en anden Lendermand, Bergthor Bokk
nævnes blandt dem, der i denne Sag afgave sin Orskurd, og
endnu en tredie, Sigurd Sigurdssøn af Hvitastein, omtales ved
den samme Lejlighed som den allerforstandigste, det vil da
efter Sammenhængen sige: lovkyndigste Mand i Norge.a Vi
1 Se K. Maurer, ,,Die Entstehungszeit der alt. Gulapingslög" Og ,,Die
Entste-hungszeit d. ält. Frostupingslög" i Abhandl. der bayerschen Akademie der
Wis-sensch. I. Classe, XII. Bd. III. Abtli. og XIII. Bd. III. Abtli.
~2 Jvfr. Hertzberg, Grundtrækkene etc., S. 161—65,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
