Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
vat Tilværelse. Vi maa — som tidligere udviklet1 — forestille
os, at i Stammeforfatningens Tid hvert Hered, hvert Fylke har
været styret af et Forbund af Ætter, i Lighed med hvad der
siden blev Tilfælde inden de islandske Thingkredse; den øverste
Ledelse har været lagt i Hersernes og Fylkeskongernes Haand;
men omkring hver Herse stod — ligesom om den islandske Gode
i Fristatens Velmagtsdage — en tætsluttet Kreds af Storbønder,
der maaske mangengang ikke gav ham meget efter i Magt, og
til hvem han støttede sin Indflydelse. Ved det norske Riges
Grundlæggelse bleve de højbyrdigste og mest formaaende af disse
Ætter — og da naturligvis først og fremst Hersernes —
optagne i Lendermandsklassen og fik derved, foruden den Magt,
de vedbleve at øve inden de engere Kredse, i hvilke de hørte
hjemme, tillige Del i hele Landets Fællesstyrelse. De øvrige,
hvem Kongerne ikke fandt det nødvendigt at knytte til sig i et
saadant nærmere personligt Forhold, vedbleve derimod at være
henviste til den Indflydelse, de kunde gjøre gjeldende paa
Thin-gene i deres Hjembygder. Og eftersom disse Thing —
Hereds-og Fylkesthingene — nedsattes til at blive blotte Domstole, hvor
private Retstrætter afgjordes, eftersom Selvstyrelsen i Folkets
engere Kredse tabte sig, medens Landsstyrelsen vandt i
Betydning, bleve altsaa disse Ætter mere og mere udestængte fra en
direkte og virksom Deltagelse i det politiske Liv. Men
Følgen heraf maatte igjen være, at den sociale Afstand mellem det
højere Aristokrati (Lendermændene) og det lavere (Holdernes,
Storbøndernes) blev større, end den før havde været. Saalænge
Familjegodset ogsaa for Hølden var Basis for en politisk
Herskerstilling, har han deri havt en Opfordring til at holde det
sammen, der kunde virke sterkere end den naturlige Tendents
til at dele lige mellem Børnene; men, eftersom denne
Opfordring tabte sig, maa der inden Holdernes Kreds være begyndt
en stadig voxende Udstykning, medens Lendermandsætterne
derimod kunde holde sine Godser samlede, ja endog, gjennem
sin offentlige Stilling, havde en Lejlighed til at forøge dem,
hvilken vi se, at de ialtfald i den senere Tid ikke forsømte at
udnytte.2 Den ene Del af det fordums tætsluttede
Fylkesari-stokrati er saaledes bleven trykket mere og mere ned, medens
den anden holdt sig eller endog hævedes et Trin højere i so-
1 Se 1ste Del, S. 122-30.
2 Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark, I. S. 100—101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
