Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
forfulgte mere eller mindre bestemte Partiformaal inden Staten, og
hvis Politik tilsidst maatte komme i Strid baade med Kongedømets
og de menige Bønders Interesse. Herskesygen og den urolige,
krigerske Aand vare endnu levende i deres Ætter; men de ydre
Forhold; under hvilke denne Aand kunde gjøre sig gjeldende,
vare forandrede, og derefter maatte den lempe sig; det var ikke
længer i Egenskab af Bøndernes Ledere og Talsmænd
ligeoverfor Kongedømet, at de kunde vente at gjøre sig mest gjeldende;
deres Ærgjerrighed maatte føres ind paa nye Veje og ledes til
at opstille nye Formaal; de maatte nu, da de ikke længer kunde
tænke paa at hævde sig en Rolle som helt uafhængige
Høvdinger eller formaaede at byde Kongedømet Trods, søge at drage
dette ind i sin Interesse og at herske gjennem det; det maatte,
efterat deres souveræneHerskerstilling udenfor Enhedsstaten var
brudt, blive deres Opgave at sikre sig en indflydelsesrig Plads
indenfor samme.
Enhedsstaten var knyttet til Kongedømet, hvis Ret nu havde
opnaaet fuldkommen Anerkjendelse; men denne Ret opfattedes
fremdeles som en rent personlig. Vi gjenkjende heri, som
allerede før fremhævet, et for alle germaniske Folk i
Middelalderen fælles Træk; vi møde hos dem alle en Tilbøjelighed
til i den offentlige Myndighed først og fremst at se en
privatretlig Herlighed; men denne Tilbøjelighed var hos det norske
Folk bleven skarpere udpræget, dybere rodfæstet end hos noget
andet ved de for Norge ejendomelige Samfundsforhold og
historiske Traditioner. Allerede Hersens Verdighed var, ved at
knyttes til den enkelte Odelsgaard, hvor Thingkredsens fælles
Hov stod, bleven et Arvegods i Ætten, og denne Udvikling
fortsattes paa Island derhen, at Godordet endog kunde deles eller
blive Gjenstand for Kjøb og Salg. Harald Haarfagres
Kongedøme tik en hermed overensstemmende retslig Opfatning. Det
var grundet ved en Erobring, der i Løbet äf faa Aar
omstyrtede den hidtil bestaaende Statsorden, og stod saaledes fra først
af i en skarp Isolation ligeoverfor de øvrige Organer for
Folkets offentlige Liv; det opretholdtes ved det Indtryk, som
Grundlæggerens Personlighed og aldrig svigtende Sejerslykke havde
gjort, og opnaaede fuld Legitimitet ved de to Olaf’ers
kirkeligreligiøse Glorie. Saaledes knyttedes det stadig fastere til den
Æt, der fra først af havde grundet det; det gjaldt og vedblev
at gjelde som en Odel i Harald Haarfagres og Olaf den
Helliges Æt, paa hvilken alle Ættens mandlige Medlemmer havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>