Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Krav, og som kunde skiftes mellem Arvingerne lig enhver anden
Odel. En saadan ubetinget Arvelighed og Delbarhed af
Kongedømet kunde synes uforenelig med de Opgaver, som
efterhaanden vare tilfaldne det, og den forandrede Stilling, som det
efterhaanden havde indtaget ligeoverfor Folket. Det var ikke
længer, som i Harald Haarfagres Tid, en blot Voldsmagt, som man
bøjede sig for, men som ingen Plads havde inden den
aner-kjendte lovlige Statsorganisation, heller ikke — som forud for
Harald Haarfagres Optræden og siden, da Haakon
Adalsteins-fostre havde gjengivet Bønderne Odelen og ladet sin Faders
monarkiske System falde, — en blot Verdighed, hvormed var
forbundet en til visse Tilfælde indskrænket Førerrolle og visse
Indtægter og personlige Forrettigheder. Dets Karakter var
ikke blot nu en fuldkommen legitim; det havde ikke blot
opnaaet en religiøs Sanktion, men det var tillige kommet i
Besiddelse af en virkelig styrende Myndighed over Land og Folk.
Det havde Ledelsen af Kirkevæsenet i sin Haand. Det greb
allerede virksomt ind i den lokale Administration gjennem
sine Ombudsmænd, der skulde være tilstede ved de ordentlige
Thing og have Indseende med, at disse bleve holdte til de
fastsatte Tider, — hvem det paahvilede at holde grebne
Forbrydere i Varetægt, at sørge for Exekution af de over dem fældede
Domme,1 at paatale visse Lovbrud,2 og at hjælpe Enhver til sin
Ret, der krævede det og havde Hjælp behov.3 Ved Olaf den
Helliges reformatoriske Virksomhed, der ikke blot havde
grundlagt den kirkelige Lovgivning, men ogsaa udbredt sig over den
verdslige, og som havde knyttet Olafs Navn paa en uopløselig
Maade til Landets gjeldende Ret, var der skabt en Tradition,
der maatte aabne Adgang ogsaa for de følgende Konger til at
øve Indflydelse paa Lovgivningen. Vi se endelig, at det
allerede tidligt blev Skik, at Retstrætter henskjødes under Kongens
Afgjørelse, og vi kunne ikke tvivle paa, at denne Skik er
bleven stadig mere almindelig, eftersom Kongedømets Anseelse
voxede og det fik en sikrere Grund at staa paa i den almindelige
Opinion. Men denne dets styrende Myndighed havde endnu ved
det her omhandlede Tidspunkt mere en faktisk end en retslig
Karakter. En Konge, som havde Evne og Lejlighed dertil,
kunde udfolde en meget omfattende Virksomhed som Lovgiver
1 G. Z. Cap. 152, 253, 259 o. fl.
2 G. L. Cap. 32, 187, 202, 214, 256 o. fl.
3 G. L. Cap. 35, 37. Jvfr. Keyser, Betsforf., S. 207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
