Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Q 1
ol
men i Regelen vare de adskilte, og hver af dem udøvede da
uafhængigt og paa egen Haand den kongelige Myndighed i den
Del af Landet, hvor han havde sit Sæde; de havde dernæst
saagodtsom altid hver sin Hird, saa at Rigsenheden, om den
end retslig opretholdtes, dog faktisk blev brudt, hver Gang en
Deling af Kongedømet fandt Sted.1
Blandt Magnus Barfods efterladte Sønner var ingen avlet i
lovligt, Egteskab; ogsaa Magnus den Gode og Magnus Barfod
selv vare uegtefødte. Det var saaledes slaaet fast, at enhver
Kongesøn, uden Hensyn til egte eller negte Fødsel, havde Krav
paa Thronen. Heri adskilte Kongearvefølgen sig fra den
private Arvegang, der gav egtefødt Søn Fortrinet fremfor den
uegtefødte, og ved det Liv, som Kongerne i hin Tidsalder saa
let fristedes til at føre, — ved den Stilling, som de store
Len-dermandsætter efterhaanden havde indtaget ligeoverfor
Kongedømet, var dermed en rig Kilde aabnet for indre Uroligheder,
i hvilke disse Ætters Herskesyge og Ærgjerrighed kunde finde
et nyt Virksomhedsfelt, og i hvilke Stammeaanden atter kunde
røre sig under Bevarelse af den nye Statsordens Former.
Vi have allerede i hvad der skete efter Olaf Kyrres Død
seet en Bebudelse af, hvorledes Lendermændene vilde komme
til at udnytte Thron-Arvefølgens Tilfældigheder og den raadende
privatretlige Opfatning af Kongedømet til Fordel for sin egen
politiske Indflydelse og til Skade for Rigets Enhed. Naar flere
af de mægtigste Høvdinger saa ivrigt støttede Haakon
Thores-fostres Krav paa Del i Kongedømet efter Farbroderens Død,
da havde de vistnok Medhold i den vedtagne Arvefølgeorden;
men man ser tillige, at det ikke var Respekt for Retten alene,
der bestemte deres Optræden, og hvad de foretog sig efter
Haakons Død røber ialtfald Tendentser, der førte videre. Disse
Tendentser, for hvem Hævdelsen af de optrædende
Kongsemners Ret kun var Paaskud og Kongedømet selv et blot Skjul
eller Navn, bag hvilket de dækkede sig, tik stadig ny Næring
gjennem den Usikkerhed og Splittelse i Landets øverste
Styrelse, der var en Følge af de gjeldende Thronfølgeregler, og
kunde tilsidst gjøre sig gjeldende med bedre Held og under
gunstigere ydre Vilkaar end i Steigar-Thores og hans
Forbundsfællers Opstandsforsøg.
Forfatteren af Kongespejlet, der levede paa en Tid, da Prin-
1 Keyser, Reisforf., S. 42—43. Keyser, Kirkehist., I. S. 127—28. Aschehoug,
Statsforf., S. 16 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
