Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
var Kongedømet, men selve Riget, der deltes. Det heder
nemlig om Harald Haardraades Sønner, at den ene fik nordre og
den anden østre Luten af Landet;1 om Haakon Thoresfostre,
at han blev taget til Konge over den samme Halvdel af
Landet, som hans Fader havde havt før ham,’2 og om Magnus
Barfods Sønner, at Sigurd fik den østre Del af Landet at raade
over i Hensyn paa Veitsler og Skatter, Eystein den nordre,
medens Olafs Trediedel under hans Mindreaarighed blev styret
af begge de ældre Brødre.3 Det er dog rimeligst, at Delingen
kun har vedkommet Krongodset og de kongelige Indtægter,
medens Riget selv fremdeles er bleven betragtet som en Enhed,
der styredes af de samtidige Konger i Forening, og hvorom de
indbyrdes fik forlige sig saa godt de kunde; man ser nemlig,
at Magnus Barfod og Haakon Thoresfostre, efterat begge vare
blevne hyldede som Konger, tilbragte en hel Vinter sammen i
Nidaros, ligeledes at af Brødrene Eystein og Sigurd
Magnussønner den ene jevnlig opholdt sig i den andens Part af Riget
og der udøvede fuld kongelig Myndighed.4 Det heder i
Gula-thingsloven, at om der end var tre Konger paa en Gang i
Landet, saa skulde det dog kun regnes som een Regjerings- eller
Kongealder («[)ö at konungar sé jjrir senn at landi, f)å er f)at
|)ö ei ns æfi«); dette forudsætter som en vedtaget Regel, at, naar
flere Brødre samtidig vare Konger og en af dem døde, skulde
de andre arve hans Del af Kongedømet, medens ingen af deres
Sønner stededes til Arv, saalænge nogen af Brødrene endnu
levede, og i Overensstemmelse hermed se vi ogsaa, at, da den
ene af Harald Haardraades Sønner, Magnus, var død, blev den
anden, Olaf, Norges Enekonge, medens Magnus’s Søn, Haakon,
først efter Olafs Død optraadte med Fordringer paa Del i
Kongedømet og flk dem anerkjendt^. Saaledes var Principet
om Kongedømet som en Odel, der tilhørte Ætten, og hvori
enhver af dennes mandlige Medlemmer kunde kræve Del, paa
en Maade bragt i Samklang med Principet om Rigets Enhed
og Udelbarhed, eller: det ene var lempet efter det andet. Men
nogen virkelig Fællesregjering af de samtidige Konger blev
dog ikke indrettet; disse opholdt sig stundom paa samme Sted,
1 Mor hin skinna, S. 121. Jvfr. Aagrip, Cap. 37 (For nm. S., X. 408).
a Snorre, Hskr., Magn. Barf. S., Cap. 1.
3 Morkinsk., S. 156.
4 Jvfr. Munch, N. F. H, II. S. 480 Anm. 2. S. 560-61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
