Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Magt. Presterne opnaaede ved Tiendens Indførelse en mere
anselig ydre Stilling end den, de forud havde indtaget; men
deres Forhold til Folket var dog fremdeles et saadant, der
stemte bedre overens med den nationale Karakter, som det
norske Omvendelsesverk fra først af havde havt, end med det
System, der nu var blevet det gjeldende inden den katholske
Kirke. De levede blandt Bønderne som deres Lige, knyttede
til dem ved Frændskabs- og Svogerskabsbaand, uden særskilte
Rettigheder af nogen Betydning, undergivne den samme Lov
og de samme Domstole. «Vore Lærere», heder det i
Gulathings-loven,1 «skulle have samme Mandhelge som enhver anden af
os, og vi have afskaffet den Skik at straffe dem med Hug og
Slag, saasom vi besvogre os med dem og lade vore Sønner
oplære»; — i et aristokratisk Bondesamfund som det norske maatte
det allerede gjelde som en stor Ting, at Presten optoges som
Ligemand i Bøndernes Kreds, og det kunde her vanskelig finde
Indgang, at der skulde tilkomme ham nogen særskilt eller højere
Ret. I de gamle Kristenretter er det paabudt, at, naar der
holdtes Arveøl eller Sjæleøl efter en død Mand, da skulde
Presten og hans Kone indbydes; Presten skulde signe Øllet og
Maden, og han skulde da sidde i Højsædet og Konen hans ved
Siden af ham.2 Lovene erkjendte saaledes ved denne Tid,
ligesom endnu meget senere, med rene Orrl Presternes Ægteskab
som gyldigt,3 og der var i Norge ikke Tale om noget Coelibat,
medens dette dog nu forlængst var opstillet som en almindelig
Fordring inden den katholske Kirke og for en stor Del allerede
gjennemført.
Det synes endog, som at den norske Kirke ved det her
omtalte Tidspunkt har staaet tilbage for Naborigernes, ialtfald
Danmarks, i Hensyn paa Gjennemførelsen af de Krav, som
Tidsalderens hierarkiske Udvikling havde stillet i Forgrunden:
Kirkens Frihed, som det kaldtes, eller dens Uafhængighed af al
verdslig Myndighed og Geistlighedens Udsondring som en
særegen Stand fra det øvrige Folk. Vi minde om, hvad der
føier berørt,4 at Omvendelsesverket i Danmark og Sverige fra først
af havde en mindre national og som Følge deraf ogsaa mere
1 Cap. 15.
2 G. £., Cap. 23. Eids. Kr. R., Cap. 48. 49.
3 Jvfr. F. L., VII. 17.
4 Se 1ste Del, S. 252—54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
