Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
ligheden bragtes desuden, ved at aflønnes paa denne Maade, i
et trykkende Afhængighedsforhold til sine Sognefolk. Ved
Tiendens Indførelse opnaaede den paa en Gang større Velstand og en
mere fri og selvstændig Stilling. Det heder, at Sigurd
Jorsal-farer, da han i Jerusalem modtog en Spaan af det hellige Kors,
aflagde en højtidelig Ed om, at han skulde gjøre, hvad han
formaaede, for at faa oprettet en Erkebiskopsstol i sit Rige og faa
Tiende-Ydelsen indført. Det sidste, der syntes at være det
vanskeligste Stykke Arbejde, lykkedes ham, ialtfald for en Del,1
derimod ikke det første. Den norske Kirke maatte endnu vente
nogen Tid, inden den fik sin egen Metropolitan.
Den havde saaledes vistnok ved Kong Sigurds Død arbejdet
sig et godt Stykke frem i den Retning, i hvilken Tidsalderens
raadende Grundsætninger førte. Men det var endnu meget langt
fra, at den holdt det europæiske Maal, eller at den svarede til
de Krav, som man i hin Tid opstillede i Hensyn paa Kirkens
Uafhængighed af verdslig Myndighed og Geistlighedens
Særstilling som en egen, fra det øvrige Folk skarpt adskilt Stand.
De norske Biskopper vare vel blevne udløste af det rent
personlige Afhængighedsforhold til Kongen, hvori de havde staaet,
saalænge de regnedes for at høre til dennes Hird; det er
maaske ogsaa sandsynligt, at der, efterat en fast
Dioecesan-Ind-deling var bleven istandbragt, har været indrømmet Folket i
hvert Biskopsdøme nogen Indflydelse paa Biskopsvalgene;2 men
Kongen havde utvivlsomt fremdeles den afgjørende Stemme, ved
disse; han var fremdeles den norske Kirkes egentlige Hoved og
rette Erkebiskop, langt snarere end de hamburgsk-bremiske eller
de lundske Erkebiskopper, hvem Metropolitan-Myndigheden i
Navnet var tillagt, men som var for langt borte til at øve
nogen virkelig Indflydelse. Biskoppernes Kontrol med den
underordnede Geistlighed og med Presteembedernes Besættelse maa
vistnok være blevet en virksommere, efterat de havde faaet faste
Sæder og bestemt afgrændsede Omraader for sin Myndighed;
men den gamle ukanoniske Regel, hvorefter Kongen eller
Ad-muerne eller de private Kirkeejere øvede Kaldsretten til de af
dem eller deres Forfædre opbyggede Kirker, stod fremdeles ved
1 Se K Maurers Afhandl.:,, TJeler den Hauptzehnt einiger nordgermanischen Rechte",
i Abhandl. der k. bayer. Akad. d. Wiss. 1. Cl. XIII. Abth. II.
2 Ældre Eids. Kr. li., Cap. 31. Zorn, Staat u. Kirche, S. 32—33. Keyser,
Kirkthist., I. S. 145.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
