Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
burgsk-bremiske Erkebiskopper, der i Regelen besatte
Danmarks Biskopsstole eller øvede størst Indflydelse paa deres
Besættelse, og siden, da den danske Kirke udløstes fra det
Afhængighedsforhold , hvori den havde staaet til det bremiske
Erkesæde, gik Valgretten fordetmeste over til Domkapitlerne
eller de til Domkirkerne knyttede Konventer af Geistlige, der
navnlig siden Gregor den Syvendes Tid spillede en saa stor Rolle
i den katholske Kirke, og paa hvem dennes «Frihed» og
selvstændige Styrelse i en saa væsentlig Grad beroede. I Norge
bleve slige Domkapitler først indrettede i 1152; i Danmark
derimod gaa de meget længere op i Tiden, og her havde allerede
i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede de fleste Domkirker
sine Kapitler,1 af hvis Stemme Biskopsstolenes Besættelse
fornemmelig afhang. Den norske Kirke flk først i 1152 sin egen
Metropolitan og dermed den Enhed, som var nødvendig for at
give dens Styrelse Sammenhæng og Styrke; derimod blev
Erkesædet i Lund, som bekjendt, allerede oprettet i 1104, og, om
end ogsaa Norge og Sverige fra først af vare underlagte de
lundske Erkebiskopper, kunde deres Virksomhed dog ikke paa langt
nær faa en saadan Betydning for disse Landes Kirker som for
den danske. Føjes nu hertil, at den danske Kirke allerede i
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede var i Besiddelse af en
meget vidtstrakt selvstændig Jurisdiktion, idet de Geistlige, ikke
blot i sine indbyrdes Retstrætter, men ogsaa naar en Lægmand
anlagde Søgsmaal mod nogen af dem, — ikke blot i geistlige,
men ogsaa i alle andre Sager, vare fritagne for de sedvanlige
Domstole,2 medens der i Norge paa denne Tid ikke kjendtes
nogen anden selvstændig geistlig Dommermyndighed, end den, der
stod i Forbindelse med Retten til at paalægge Poenitents, altsaa i
egentlige Samvittighedssager, udenfor hvilke «hverken en Sags
Beskaffenhed som henhørende under Kristenrettens
Bestemmelser, eller en Persons Stilling som Geistlig eller Kirkens
Embedsmand, eller en Ejendoms Beskaffenhed som Kirkegods,,
gjorde nogen Undtagelse med Hensyn til Rettergangen»,3 —
fremdeles, at der allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede
var tilstaaet geistlige Stiftelser i Danmark Fritagelser i Hensyn
paa Skat eller anden Udredsel til Staten, der havde større øko-
1 Helveg, De danske Domkapitler, S. 6—10.
2 K. Rosenvinge, Grundrids af den danske Retshist., 3die Udg., S. 77—78.
Stemann, Retshist., S. 86.
3 Keyser, Kirkehist., I. S. 209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
