Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
nomisk Betydning end dem, som paa hin Tid vare tilstaaede eller
endog kunde tilstaaes i Norge, hvor al Jord endnu var
skattefri og den eneste Ydelse til Staten, Ledingen, opfattedes som
et Vederlag for den personlige Krigstjeneste, fra hvilken
selvfølgelig de Geistlige for sine Personer maatte være fritagne,1
— endelig, at de ældste danske Kirkelove ved sin forholdsvis
ringe Udførlighed, sammenlignet med de norske, tyde paa, at
den almenkirkelige, kanoniske Ret har været gjort gjeldende i en
temmelig vid Udstrækning i Danmark, medens dette ikke var
Tilfælde i Norge:2 — kan det ikke synes tvivlsomt, at den
danske Kirke ved det her omhandlede Tidspunkt var kommet
langt videre i hierarkisk Udvikling end den norske, at den
mere end denne og forud for denne havde nærmet sig til at
blive et selvstæudigt Samfund, en Ståt i Staten.
Saa meget mere paafaldende er den store politiske Rolle,
som den norske Kirke kom til at spille knapt mere end
en Menneskealder senere og paa en Tid, da den danske Kirke
endnu holdt sig i Baggrunden; vi se den ligesom med et Sæt
at skyde forbi denne og i Løbet af faa Aar at hæve sig fra
fuldkommen Afhængighed og politisk Betydningsløshed til en
dominerende Stilling, saadan som det aldrig lykkedes Kirken i
Danmark at opnaa; vi se de norske Biskopper træde i den
skarpeste Opposition til Kongedømet og vove en Kamp paa Liv
og Død mod det længe før de danske og paa en Tid, da disse
endnu sluttede sig nær til Kongen og fandt den bedste Støtte
for sin Magt i et saadant Forbund. Vi kunne dog ikke lade dette
gjelde som et Vidnesbyrd om, at den norske Kirke nu virkelig,
ved et Sprang i Udviklingen, skulde have overfløjet den danske
i Hensyn til indre Samhold og Styrke, medens den kun en
Menneskealder forud var saa afgjort underlegen. Hvad der
betingede dens sterke Fremtræden i sidste Halvdel af det 12te
Aarhundrede, var ydre Forhold, og af disse ydre Forhold blev
den drevet ind i en politisk Forgrunds-Stilling, som den ved
sine egne indre Hjælpemidler ingenlunde var voxen. Den fandt,
— samtidig med at der ved den nidarosiske Erkestols
Oprettelse blev givet den en Formand, som kunde bringe Enhed og
planmæssig Sammenhæng i dens hierarkiske Stræben, — et
■Stormandsparti for sig, til hvilket den kunde støtte sig under
1 Stemann, Retshist., S. 88 - 90. Keyser, Kirkehist., I. S. 210 — 14.
2 Zarsen, Saml. S/cr., I. S. 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
