Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Former: dens Organisation og Styrelse og Forhold til de»
verdslige Statsmyndighed. Dette Træk har den tilfælles med
den middelalderske Kirke i Almindelighed. Det var jo ogsaa
netop ved sin ydre Organisation, at Kirken i hin Periode
virkede som den store Kulturmagt og opretholdt Forestillingerne
om en højere aandig Ret midt under den herskende Lovløshed
og raae Vold. Men vistnok gjelder det i en sær Grad om den
norske Kirke, at dens Historie er saagodtsom helt optaget af
de blotte Forfatningsspørsmaal. Om dens indre Rørelser, om
Troeslivet, om Maaden, hvorpaa Kristendomens Lære blev
opfattet og tilegnet, og dens Indflydelse paa Sederne og den
raadende Livsopfatning i Tidsrummet nærmest efter, at den store
Kamp mellem Hedenskab og Kristendom var afsluttet og
Re-ligionsforandringen i det ydre fuldt gjennemført, give vore
Kilder liden direkte Oplysning. — Denne Kamp selv derimod
kunne vi følge i det Enkelte, og Kilderne indeholde en Mængde
Træk til Oplysning om de aandige Tilstande hos Folket,
medens den endnu stod paa. Vi minde om, hvad der i det
foregaaende er bleven fremhævet i Hensyn paa Omvendelsesverkets
nationale Karakter og den summariske Maade, hvorpaa det
blev gjennemført baade i Norge og paa Island. Det fulgte
heraf, at den nye Lære fra først af kun blev tilegnet paa en
yderst ufuldkommen og udvortes Maade. Vel kunde de kristne
Lærere ikke i Troessager vise en lignende Imødekommen
ligeoverfor det hedenske Religionsvæsen som i Hensyn paa Skikke
og ydre Forfatning; men den Omstændighed, at de nye
Gudshuse rejste sig paa de samme Steder, hvor de gamle havde
staaet, og at de hedenske Offermaaltider omdannedes til
kristelige Fester, maatte dog bidrage til, at ogsaa Hedenskabets
religiøse Forestillinger havde lettere for at vedligeholde sig
sammen med de ny indførte og at forbinde sig med disse. Da
det var Kongerne, fra hvem Kristendomspaabudet udgik, og
som gjennemførte det, samtidig med, at de befæstede sin egen
Magt, blev det den politiske Side ved Religionsforandringen,
der traadte sterkest frem for Folket; man opfattede
Kristendomen mere som en ny «Lov» end som en ny Lære og
benævnte den ogsaa saaledes.1 Man antog den fordetmeste af
rent praktiske Grunde; man bøjede sig for den, efterat den
først i en ydre Forstand havde faaet Overtaget, med den
Respekt for den fuldbragte Kjendsgjerning, der er saa karakter-
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
