Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
istisk for de germaniske Folk i Almindelighed og for
Nordmændene i Særdeleshed, og som hænger sammen med deres
praktiske, mere til Handling end til Spekulation oplagte Natur;
man spurte ikke efter, paa hvad Maade den havde vundet
Overtaget; det var nok, at den havde vist sig at være den sterkere;
det bedste Argument for Kristendomen i Nordmændenes Øjne
var, at den havde sejret, og det faldt neppe mange ind at
ret-ferdiggjøre denne Sejr for sig ved at granske dens Lære. De
Nyomvendtes Tro blev saaledes en underlig Blanding af
hedenske og kristelige religiøse Forestillinger, i hvilken hverken
det kristelige eller det hedenske Element rigtig kunde komme
til sin Ret. De Kristnes Gud og de ham omgivende Engle og
Helgener bleve et nyt Sæt Guder, der kom i de gamles Sted,
uden dog ganske at kunne fortrænge disse; man tænkte sig
dem som bedre og sterkere; men deres Væsen og Forhold til
Menneskene opfattedes dog væsentlig paa samme Maade, som de
hedenske Guders havde været opfattet; de bleve, hvad Æserne
før havde været, Menneskenes Venner og Forsvarere mod alle
onde og ødelæggende Magter; man indviede Løftebægrene til
Kristus og Erkeengelen Michael, som man før havde indviet
dem til Odin og Thor; man paakaldte Kristus’s Hjælp, endog
hvor det gjaldt Udførelsen af de mest ukristelige Handlinger,
som Blodhævn og Mordbrand; man tænkte sig ham som en
sejrrig Høvding, der havde «herjet i Helvede» og udført andre
«Storverker» i god Vikingmaner, — «en mægtig Konge, der
«ad i Syden og havde underlagt sig Æsernes Rige»,1 og Korset
var hans «sigrmark», som Hammeren for Thor; man dannede
sig paa egen Haand et efter disse, halvt eller helt hedenske,
Forestillinger lempet Credo som det bekjendte, der tillægges
Thrond i Gata:
og om hvilket han bemerkede, da der blev ytret Tvivl om dets
Rigtighed: «Det er nu saa, som Du nok ved, at Kristus havde
tolv Læresvene eller flere, og de brugte hver sin Credo. Jeg
har nu ogsaa min Credo, og der .er mange Credoer, og de
behøve ej alle at være eens for at være rigtige». — Hvad der fra
først af optoges af den nye Religionslære, synes overhovedet
at have indskrænket sig til de mere paa Overfladen liggende
1 Se Eilif Gudrunarsøns Kvad om Kristus, citeret lios Keyser, Kirkehist., I. S. 100.
Givne ere Engle gode,
Gaar jeg ej i Verden ene,
Mine Fjed følge
Fem Guds Engle.
Jeg beder Bøn for mig,
Bære de den for Krist,
Syv Salmer synger jeg,
Sørge Gud for mit Vel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
