Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Lærdome, have de nu lært at elske Freden og Sandheden, at
nøjes med sin Armod, ja at adsprede det Samlede og ikke som
før at samle det Adspredte. Og skjønt de alle fra først af
have været trælbundne under Troldmænds skjændige Kunster,
bekjende de nu med Apostelen enfoldigen Kristum, ham den
korsfæstede. De ere de mest afholdende af alle Mennesker og
elske i høj Grad Tarvelighed og Maadehold saavel i Hensyn
paa Spise som Seder. Derhos have de en saa stor Ærefrygt
for Prester og Kirker, at den neppe gjelder for en Kristen
blandt dem, der ikke daglig skjænker Gaver til Messen, som
han har hørt. Men Daab, Konfirmation, Alteres Indvielse og
Ordination til de hellige Grader kjøbes meget dyrt hos dem
ligesom hos Danerne, hvilket, som jeg tror, kommer af
Presternes Vindesyge, fordi Barbarerne endnu ej kjende til
Tiende-jdelsen og derfor nødes til at give saameget mere for hvad
der burde tilbydes dem gratis. Thi alt koster der Penge,
endog Sygebesøg og Dødes Begravelse. Saaledes blive deres
ypperlige Seder, efter hvad jeg har hørt, alene skjemmet ved
Presternes Gjerrighed. Paa mange Steder i Norge og Sverige ere
Fæhyrderne endog Folk af den højeste Byrd, der leve paa
Patriarkernes Vis og af sine Hænders Arbejde. Men alle Norges
Indbyggere ere de ivrigste Kristne (christianissimi), undtagen
de, som bo i det yderste Norden ved Oceanets Breder; om dem
siges, at de endnu give sig af med magiske Kunster». —
Dernæst heder det om Islændingerne, efter en kort, men ikke lidet
forvrængt Beskrivelse af deres Land og Levemaade: «Dette
eiet lykkeligt Folk, hvem ingen misunder dets Fattigdom, og deri
allerlykkeligst, at de nu alle have iført sig Kristendomen.
Deler meget ypperligt i deres Seder, især deres Kjærlighed, som
er saa stor, at alt hos dem er tilfælles, saavel for Fremmede
som for Indfødte. Sin Biskop anse de som en Konge; paa
hans Vink vogter det hele Folk, og hvad han bestemmer efter
Guds Vilje, efter Skriften, eller efter andre Folks Sedvaner, det
gjelder for dem som Lov».1 — Denne Skildring ser jo meget
godt ud, naar man blot kunde tage den for god Vare. Men
Adam af Bremens Efterretninger maa benyttes med stor
Varsomhed;2 han havde aldrig været i Norge og maatte som
Fremmed have ondt ved at opfatte rigtig de norske Forhold, om
1 Adamus, Lappenbergs Udg. ved Pertz, S. 204—6 og 211, oversat lios
Munch, N. F. II, II. S. 221—22, 462-63.
2 Munch, N. F. II, II. S. 462.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
