Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
endog de Meddelelser, han fik, kunde være paalitlige; han er
fremdeles tilbøjelig til at deklamere, og man har, vistnok ikke
uden Grund, mistænkt ham for at ville (ligesom Tacitus) holde
en indirekte Straffepræken for sine egne Landsmænd ved at
skildre de nordiske Folks Liv og Seder i den skarpeste
Modsætning til deres. Have Nordmændene t. Ex. ikke bedre fortjent
sin Berømmelse for ivrig Kristendom end den Attest, der gives
dem for Maadehold og Tarvelighed: da har den ikke stort at
betyde; thi det er noksom bekjendt af baade ældre og yngre
Kilder, at Maadehold i Mad og Drikke aldrig har hørt til de
sterkest fremtrædende Fortrin hos vort Folk.
Over alle andre lovpriser Adam Islændingerne, som ved
sin Kjærlighed, der er saa stor, at alt hos dem er fælles, og
sin Lydighed ligeoverfor Biskoppen næsten synes at fremstille
Idealet af et kristeligt Samfund, og herved er nu det at merke,
at denne Skildring paa en iøjnefaldende Maade svarer til, hvad
Islands egne Kildeskrifter vide at berette. Rigtignok er der
en Uoverensstemmelse i Hensyn paa Tiden; Adam af Bremen
synes at have foregrebet Udviklingen et lidet Gran ved den Ros,
han yder Islændingerne for Lydighed ligeoverfor sin Biskop.
Han skrev nemlig, medens den første islandske Biskop Isleif
endnu levede, og om Isleif heder det udtrykkelig i Hungrvaka,1
at «han i sin Biskopsdom havde stor Nød i mange Maader paa
Grund af Folkets Ulydighed; man kan nogenlunde skjønne,
hvor stor Nød han har været i ved sine Undergivnes
Ulydighed, Vantro og slette Seder, deraf, at i hans Tid
Lovsige-manden paa en Gang levede sammen med Moder og Datter, og
da lagde somme Mænd sig paa Vikingetog og Rov, og mangt
og meget tog Folk sig da til, der vilde synes noget ganske
uhørt, om det hændte nu». Men paa lians Søn og Eftermand
Gissur’s Styrelsestid synes Adam af Bremens Skildring at passe
fuldkommen, efter de islandske Kilders Vidnesbyrd. Biskop
Gissur Isleifssøn fik sat igjennem Tiendens Indførelse paa
Island, endnu før den var almindelig indført i noget andet nordisk
Land, og dette er, siger Are Frode i sin Islendingabok, «et
stort Tegn paa, hvor lydige Indbyggerne vare denne Mand, at
han kunde bringe det dertil, at alt det Gods, der fandtes paa
Island, ja Landet selv blev vurderet under Ed, og Tiender
udredede, og en Lov derom vedtagen, at det skal være san,
1 Cap. 2. Biskupa-Sögur, I. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
