Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
saalænge Island er bebygget».1 Hans Fader havde paa sit
Yderste erklæret, at Islændingerne vilde have vanskeligt ved at
faa en ny Biskop, medmindre de forpligtede sig til at vise
større Ærbødighed mod hans Eftermand, end de havde vist mod
ham, og Sønnen, der forte sig dette Vink til Nytte, vilde ikke
modtage det paa ham faldne Valg, førend alle Høvdingerne havde
lovet at være ham lydige i alt, hvad han kunde paabyde i Hensyn paa
Religionen og de kirkelige Forholde, saafremt han opnaaede
Bi-skopsvielse. Og de holdt dette Løfte; thi, heder det, «Gissur
opnaaede strax i den første Tid af sit Biskopsdom saamegen Anseelse og
Værdighed, at saa vilde hver Mand staa eller sidde, som han bød,
ung og gammel, fattig og rig, Koner og Karle, og det kunde med
Sandhed siges, at han var baade Konge og Biskop over Landet,
medens han levede».2 «Biskop Gissur fredede saa vel Landet», heder
det i en anden Kilde, «at der i hans Tid ikke forefaldt nogen
Stortrætte mellem Høvdingerne, og at den Skik at bære Vaaben
paa sig da lagdes meget af»,3 og det anføres som et Vidnesbyrd
om, hvor dybt rodfæstet de fredelige Sedvaner vare blevne
under hans 36aarige Styrelsestid, at det Aaret efter hans Død,
da der paa Althinget opstod Strid mellem to af Islands
mægtigste Høvdinger, kun fandtes een Mand blandt den hele
forsamlede Thingalmue, som var forsynet med Staalhue, og det
uagtet dengang næsten hver Bonde over hele Island plejede at
ride til Althinget.’1 Nu var Gissur vistnok ved sine personlige
Egenskaber ualmindelig skikket til at øve Indflydelse paa de
islandske Stormænd og holde deres Stridbarhed i Tømme; det
var ham, om hvem Harald Haardraade skal have sagt, at ban
havde Stof i sig baade til at blive Vikinghøvding, Konge og
Biskop, og den Skildring, der gives af ham i en af
Islands-kirkehistoriske Kilder, svarer ogsaa ret vel til dette Udsagn.
«Gizurr», heder det, «var mikill maör vexti ok vel bolsvexti,
bjarteygör ok nokkut opineygö, tiguligr i yfirbragödi ok allra
manna goögjarnastr, rammr at afli ok forvitr»; han «var algjørr
at sér um alla luti, [)å er karlmaör åtti at sér at hafa»; han
«var farmaör mikill hinn fyrra hlut æfi sinnar, meöan Isleifr
1 Cap. 10. Isl. Sög., I. 16.
2 Hungrvaka, Bisk. Sög., I. 66—67.
3 Kristni-Saga, Cap. 13. Bisk. Sög., L 29.
4 Kristni-Saga, Cap. 14. Bisk. Sög., I. 31: . . . var svå litill väj)naburdr„
at ein var stålhufa })å å alpingi, ok reiö drjugum hverr böndi til jn’ngs
er f)ä var ä Islandi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
