Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
mellem de hensynsløst-ærgjerrige og stridbare Høvdinger, der
i den forudgaaende Periode gav Traditionen et saa rigt Stof
at bevare, viser sig at være bleven, omtrent samtidig med at
Kristendomen opnaaede fuld Anerkjendelse som Statsreligion,
afløst af en gjennem lange Tider uafbrudt fredelig indre
Udvikling. Og heri turde man da vel altsaa have Ret til at «spore
Kristendomens kraftige Virkninger til Folkeaandens Formildelse
og Sedernes Afslibning».1
Men have disse Virkninger ytret sig paa Island, kan det
ikke slaa fejl, at de ligeledes maa have ytret sig i Norge.
Ogsaa paa Island var nemlig Kampen mellem den gamle og
den nye Lære meget kortvarig og blev ogsaa her afgjort til den
sidstes Fordel, væsentlig paa Grund af rent ydre, politiske
Hensyn, om end ikke Kristendomen her, som i Norge, indførtes
ved ligefrem Tvang eller stod i ligefrem Forbindelse med
Grundlæggelse af en ny Statsorden. Ogsaa paa Island havde
Omvendelsesverket en sterkt fremtrædende national Karakter, saa
at den nye Tro og de nye Skikke og den gamle Tro og de gamle
Skikke ikke kom til at staa i en saa skarp Modsætning som
andensteds, men knyttedes sammen ved jævnere Overgange, og
saa at Geistligheden ikke kom til at udgjøre nogen
selvstændig, ved sine Interesser og sin Levemaade fra det øvrige Folk
skarpt udsondret Stand. Ja, dette gjaldt endog i meget højere
Grad om Island end om Norge. I Norge havde fra først af
ialtfald enkelte Kirker, nemlig de saakaldte Fylkes- eller
Hovedkirker, havt en offentlig Karakter, og der var tillagt de ved
disse ansatte Prester et fast Underhold dels af det Kirkerne
tilhørende Jordegods, dels af visse en Gang for alle Bønderne
paalagte Afgifter, hvorved de kom til at indtage en nogenlunde
uafhængig Stilling ligeoverfor sine [Sognealmuer. Paa Island
derimod havde alle Kirker fra først af havt og vedbleve at have en
rent privat Karakter. Høvdingerne og andre Mænd, der havde
Raad dertil, lode opføre Kirker paa sine Gaarde og raadede da
for disse Kirker som for sin øvrige private Ejendom og ansatte
Prester til at betjene dem efter eget Forgodtbefindende. Under
den herskende Mangel paa geistligt oplærte Personer hændte
det ofte, at Kirkeejerne selv modtoge Prestevielse for at kunne
forestaa Gudstjenesten i sine egne Kirker, og blandt dem, der
saaledes lode sig gjøre til Prester, møde vi mange af Islands
1 Keyser, Kirkehist , I. S. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
