- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
54

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

mægtigste Høvdinger, Medlemmer af de gamle Godeætter, der
i Hedenskabets Tid havde forenet en religiøs Myndighed med
den verdslige, og som nu paa denne Maade banede sig Vej til
at gjenvinde, hvad Religionsforandringen havde berøvet dem.
Naar Kirkeejerne ikke selv kunde eller vilde overtage et
saadant Hverv, lejede de sig Prester, paa samme Maade som man
lejer andet Tjenestetyende, eller de toge fattige Smaagutter til
sig i Huset, hvem de satte til Bogen og siden lode give geistlig
Indvielse, for at de kunde forestaa Gudstjenesten ved døres
Kirker. I ethvert af disse Tilfælde maatte Prestens Stilling og
Vilkaar blive saadanne, der hverken stemte overens med
Tidsalderens hierarkiske Fordringer eller med den Geistliges Kald
i Almindelighed. Overtog Høvdingen selv at være Prest ved
sin egen Kirke, blev den geistlige Stilling for ham kun en
Bisag, omtrent som i Hedenskabets Tid Godens religiøse
Funktioner kun havde udgjort en Del og det til og med en
underordnet Del af Omraadet for hans Virksomhed;1 han var og
vedblev at være fremfor alt verdslig Høvding, Statens, ikke
Kirkens Repræsentant Hvad Lejepresterne angaar, da var deres
Stilling en altfor afhængig, til at de paa nogen tilbørlig Maade
kunde udfylde sit Kald eller repræsentere den højere Ret, som
det var deres Mission at repræsentere; deres Kontrakter med
Kirkeejerne bleve kun sluttede for et Aar, og naar Aaret var
omme, beroede det paa Kirkeejernes gode Vilje, om de
fremdeles skulde forblive i sin Stilling; de kunde derfor i Regelen
ikke betragtes eller behandles anderledes end som
almindelige private Tjenere, og Loven selv omhandler dem paa en
Maade og i en Sammenhæng, der anviser dem Plads ved Siden
af disse.2 Værst farne og ydmygst stillede vare de, hvem
Kirkeejerne havde fra Barnsben taget til sig og ladet opdrage
til Prester for sine Kirker; i Hensyn paa dem fastsatte Loven,
at en saadan Prest ikke maatte forlade sin Kirke, medmindre
han havde vedkommende Kirkeejers Tilladelse, eller medmindre
han havde oplært en anden til at træde i sit Sted, og for det
Tilfælde, at han gik fra sin Bestilling uden at have iagttaget
disse Forskrifter, gav den endog Regler for hans Paagribelse
ganske i Overensstemmelse med dem, der gjaldt for Paagribel-

1 Maurer, Island, S. 88.

2 Keyser, Kirkehist., I. S. 179—80. Maurer, Island, S. 94—95. Maurer,
Bek-gesch., II. S. 465 - 466.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free