Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
sen af en bortrømt Træl. — Ogsaa Biskopperne indtoge en, i
Forhold til den Opgave, som Kirken havde at løse i hin
Tidsalder, meget ugunstig Stilling; de havde, før Gissur Isleifssøn
skjænkede sin Fædrenegaard Skaalholt til Biskopsstolen, intet
fast Sæde; de valgtes af Folket eller, som det heller bør hede,
af Høvdingerne, og deres Embedsindtægter vare, forud for
Tiendens Indførelse, overmaade tarvelige og indskrænkede til
enkelte Sportler eller frivillige Gaver.1
Det er klart af disse Træk, at Kirken intetsteds kunde
have et mindre hierarkisk Præg end paa Island, at
Geistligheden intetsteds i ringere Grad kunde have Karakteren af et
selvstændigt, fra det øvrige Folk udsondret Samfund end her.
Indtrædelsen i den geistlige Stand medførte ingen særskilt Ret,
ingen Friheder eller Privilegier. Den islandske Kirke var
saa-lidt i Besiddelse af nogen selvstændig Lovgivningsmyndighed2
som af nogen særegen Jurisdiktion; kun i rene
Disciplinærsager, d. e. saadanne Sager, hvori Biskoppen optraadte som
Sagsøger mod en af sine underordnede Prester, havde de
Geistlige, ifølge den ældste islandske Kirkeret, at møde for en af
Prester sammensat Domstol, der opnævntes af Biskoppen paa
Altliinget (prestadömr); men ingen udenfor Geistligheden var
undergivet denne Domstol, og de Geistlige selv havde i alle
andre Sager at svare for de sedvanlige Domstole.3
Biskopperne havde Sæde og Stemme i Landets almindelige lovgivende
Forsamling, Lagretten paa Althinget, og deltoge saaledes i den
verdslige Styrelse sammen med de øvrige Høvdinger. Af
Presterne hørte somme til Landets ypperste Ætter, medens andre
vare stillede paa Samfuudets allerlaveste Trin; men om begge
disse Klasser gjelder det, at de havde et mere verdsligt end
geistligt Præg, og at de, uanseet sin prestelige Vielse, deltoge
sammen med Lægfolket, og uden at adskille sig fra dette paa
nogen iøjnefaldende Maade, i det offentlige Liv eller i det daglige
Livs praktiske Sysler. Vi finde Prester omtalte, der vare
God-ordsforstandere eller Lovsigemænd, og som altsaa med sit geist-
1 Hungrvaka, Cap. 2. Bisk. Sög., I. 63: „Isleifr biskup haföi åvallt öhægt bli fyrir
peninga, voru faung litil en adsökn raikil, ok var af J>vi honum ervitt
buit." — Jvfr. Maurer, Island, S. 88- 92. Bek.-gesch., II. IS. 438 —60.
2 Jvfr. K. Maurers Afhandl, om den isl. Graagaas i JErseh & Gruber, Encyelop.,
I. Seet. Bd. 11, S. 34. 35.
3 Maurer, Island, S. 66. Keyser, Kirkehist., I. S. 210. Finn. Johann. Hist. Eccl.
Isl., I S. 101—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
