Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
hvilket havde til Følge, at deres Sager ikke kunde komme til
Afgjørelse ved Fjerdingsdomene, og at mange omsider
erklærede, at de, hellere end at gaa Rettens Vej, vilde prøve paa at
verge sin Sag med Odd og Egg. Nu optraadte Njaal og
foreslog, at en Fimtardom skulde indrettes, for hvilken alle de
Sager skulde komme, som paa Grund af Formalitetsfejl eller af
andre Grunde ikke vare blevne afgjorte ved Fjerdingsdomene,
fremdeles at der til de 39 gamle Godord skulde føjes 12 nye,
hvis Forstandere sammen med Forstanderne for de gamle Godord
skulde opnævne Medlemmerne af Fimtardomen, endelig at inden
den lovgivende Forsamling eller Lagretten den afgjørende Stemme
for Fremtiden skulde være forbeholdt den Trediedel, der sad paa
Midpallen, og at deune skulde besættes ved Valg blandt de
viseste og forstandigste Mænd. Det heder nu videre, at alle disse
Forslag vedtoges, idet man erkjendte Nødvendigheden af at
forbedre Rettergangsvæsenet for at opretholde Fred og Enighed i
Landet. Men i den her givne Fortælling er hverken Njaals
Optræden eller Høvdingernes Villighed til at gaa ind paa hans
Forslag motiveret paa nogen rimelig Maade. Fimtardomens
Indstiftelse finder sin naturlige Forklaring i Ønsket om at
afhjælpe de Mangler, der klæbede ved den ældre islandske
Ret-tergangsorden; men det var ingenlunde nødvendigt for dette
Øjemed at oprette nye Godord, og man maa derfor spørge?
hvorfor Njaal, naar hans Formaal kun var at skaffe
Fostersønnen et Godord, valgte at slaa ind paa en saa lang og
tilsyneladende saa usikker Omvej for at komme til dette Maal, eller
hvorfor de 39 regjerende Herrer saa villigt fandt sig i den
Formindskelse af deres Magt, der maatte følge af, at 12 nye
God-ord oprettedes, naar de, uden at bringe et saa stort personligt
Offer, havde kunnet afhjælpe de Mangler i Rettergangsvæsenet,
hvorover der klagedes. Njaals tredie Forslag i Hensyn paa
Organisationen af den lovgivende Forsamling eller Lagretten
synes dernæst hverken at staa i Sammenhæng med
Fimtardomen eller med Oprettelsen af de nye Godord, og, da det
gik ud paa, at Lagrettens midtre Bænk, hvor Goderne hidtil
selvnævnt havde taget Sæde, skulde besættes ved Valg og
altsaa syntes at tilsigte en Reform af Forfatningen i demokratisk
Retning, bliver det dobbelt besynderligt, at Njaal kunde optræde
slig, naar han ønskede at vinde de regjerende Herrer for et
personligt Formaal, eller at disse saa villigt føjede sig efter
ham. Nu fremgaar det endelig af de senere islandske Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
