Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
vilde, kunde bygge et nyt Tempel, indrette et nyt Thingsted
og forsøge paa at danne en ny Ståt eller Menighed, sideordnet
og ligeberettiget med de forud bestaaende. I disse Forhold laa
selvfølgelig Spiren til en Uendelighed af Rivninger og fiendtlige
Sammenstød: mellem de oprindelige Herskerætter indbyrdes, af
hvilke hver søgte at drage saameget som muligt under sig, og
mellem dem og nye Ætter, der svang sig i Vejret og grundede
selvstændige Smaastater, til Fortrængsel for de allerede forud
tilværende.
Det første Skridt til en fastere Ordning skete ved
Oprettelsen af Althinget, hvorved de styrende Ætter opgave noget af
den fulde Souverainitet, som de indtil da havde været i
Besiddelse af hver i sin Kreds, og forenede sig om en fælles
Styrelse af det hele Land. Det næste Skridt foretoges en
Menneskealder efter (ved Aar 965), da det, ifølge Thord Gellers
Forslag blev vedtaget at dele Landet i fire Fjerdinger, som hver
skulde omfatte et vist Antal Thingsogne, af hvilke igjen hvert
skulde dannes af 3 Godord.1 Herved afsluttedes Kredsen af
de regjerende Ætter, ialtfald forsaavidt, at de Godord, der siden
opstode, ikke kunde opnaa statsretlig Gyldighed ved Siden af
de ældre eller nogen Andel lige med disse i den fælles
Landsstyrelse; og med denne Inddeling af Landet i faste Thingkredse
stod da vistnok i Forbindelse en forandret Organisation af
Althinget, idet den lovgivende og den dømmende Myndighed
adskiltes og denne sidste overdroges til de saakaldte
Fjerdings-dome, hvis Medlemmer opnævntes af Goderne, medens den
lovgivende Myndighed forblev hos Lagretten, i hvilken Goderne
selv toge Sæde og Stemme.2 — Det tredie Skridt endelig skete
ved Fimtardomens Oprettelse i 1004. Af hvad der i
NjaaU-Saga berettes om denne Foranstaltning synes at fremgaa, at
den ikke blot har været fremkaldt ved Trangen til en
Forbedring i den hidtil bestaaende Rettergangsorden, men at den har
staaet i Sammenhæng med en ligefrem politisk Bevægelse.
Det heder, som bekjendt,3 at Njaal, da han ønskede at skaffe
sin Fostersøn Høskuld et Godord, men intet var at faa tilkjøbs,
søgte at naa sit Maal ad en Omvej. Han gav dem, der
henvendte sig til ham i Rettergangsspørsmaal, forkerte Raad,
1 I Hensyn paa Tiden, da Fjerdingsinddelingen kom istand, slutter jeg mig
nu til Maurers Mening og opgiver den af mig i lste Lel, S. 184, udtalte.
2 Maurer, Island, S. 55—56.
3 Njaals S., Cap. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
