Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
til rent praktisk-juridiske Behov, men af Forslaget om
Lagrettens nye Organisation optoge de kun, hvad der tjente til
Forøgelse af deres egen Magt, nemlig Indskrænkningen af
Stemmeretten til dem, der sad paa Midpallen, medens de lode Resten
falde, der gik ud paa, at Midpallen skulde besættes ved Valg,
og hvis Hensigt efter al Sandsynlighed var at aabne de nye
Goder Adgang til fuld Ligestilling med de gamle, og det
lykkedes dem paa denne Maade at vinde fuldt Vederlag, og mere
end det, for hvad de tabte ved Oprettelsen eller Anerkjendelsen
af de nye Godord. — Med andre Ord: den uden Tvivl længe
ulmende Strid mellem de 39 regjerende Huse og de andre høj.
byrdige eller ansete Ætter, som i 965 ved Islands Inddeling i
faste Thingkredse vare blevne tilsidesatte og udelukkede fra
den fælles Landsstyrelse, endte med et Kompromis; de
regjerende Huse gjorde Indrømmelser ligeoverfor disse, men betænkte
med det samme rigeligt sig selv; de optoge i sin Kreds —
om end ikke med samme Ret — de mægtigste af de udenfor
staaende Ætter, brød Odden af deres Opposition og udvidede
sit Herredøme, samtidig med at de sikrede det mod enhver
udenfra truende Agitation.1 Det islandske Statssamfunds
Udvikling havde ved dette Kompromis naaet frem til en foreløbig
Afslutning; de store Ætter havde delt Landet mellem sig,
ordnet Landsstyrelsen til sin Fordel, draget til sig det øvrige
Samfunds dygtigste og for deres Magt farligste Elementer; de stode
nu som en tætsluttet, nøje forbundet Kreds, mod hvilken ingen
kunde tænke paa at sætte sig op, saalænge den var enig, og
da nu Kristendomen samtidig havde opnaaet at erkjendes
som Statsreligion, var for lang Tid ethvert Ufredsfrø fjernet fra
Samfundet, Kilderne tilstoppede, hvorfra de indre Rivninger
havde havt sit Udspring. Det var naturligt, at i et Samfund,
der saa ubetinget beherskedes af sine store Ætter, ogsaa Kirken
fra først af blev underordnet Aristokratiet og inddraget i dets
Interesse. En Kirke, hvis Biskopper valgtes af og blandt
Høvdingerne, og hvis Prester for en stor Del kun havde modtaget
den geistlige Vielse af Hensyn til sin verdslige Høvdingstilling,
kunde alene være et Tilbehør til Staten, og Biskopsvelden
paa Island i Slutningen af det Ilte og Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede var heller ikke Udtryk for Kirkens Herredøme
1 Det Foregaaende er et Sammendrag af hvad Maurer har udviklet i sine
Verker: „Enlstehung des isl. Staats", S. 195 ff., Og „IslandS. 57—67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
