Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
over Staten, men tvertimod for Statens Herredøme over Kirken;
det var ikke som uafhængige Kirkefyrster, men som
Repræsentanter for de store Ætter, som selvskrevne Medlemmer af
Landets lovgivende Forsamling, der forenede en høj geistlig
Verdighed med sin verdslige Magtstilling, at Biskopperne
kunde optræde som de øverste Ledere af det Samfund, til
hvilket de hørte. Dette Samfund, med sine halvt geistlige, halvt
verdslige Høvdinger, havde langt mere Overensstemmelse med
Hedenskabet, i hvilket Kirke og Ståt var smeltet sammen, end
med Kristendomen, der krævede en Adskillelse mellem begge.
Men Adskillelsen mellem Kirke og Ståt, skjønt nødvendig, for
at Kristendomen med Kraft kunde gjennemføre sin moralske
Mission, medførte Strid, medens den halvt hedenske Tingenes
Tilstand med verdslig og geistlig Myndighed nøje forenet og
samlet hos de samme Personer var en ny Støtte for det enige
Aristokratis Velde og en Grund mere til, at der efter
Kristendomens Indførelse fulgte en saa lang og uafbrudt Fredsperiode.
Og som denne Fred, efter hvad der nu er vist, hænger
sammen med Udviklingen af de politiske Forfatningsforhold,
saaledes er det fremdeles i disse, at vi maa søge den nærmeste
Grund til de indre Splittelser, hvorved det følgende Tidsrum i
Islands Historie er karakteriseret. Det islandske Aristokrati,
saadan som det efter langvarige Kampe havde organiseret sig
i Begyndelsen af det Ilte Aarhundrede, udgjorde en, om end
ikke retslig saa dog faktisk, strengt afsluttet Kreds af Ætter.
Men et Aristokrati af denne Art maa, ifølge en naturlig
Udviklingslov, i Tidens Løb gaa over til et Oligarki; Storætterne
smelte sammen, og jo færre de blive, jo vanskeligere maa det
blive at opretholde Fred og Enighed mellem dem. De
islandske Godord havde, som før nævnt, en rent privatretlig
Karakter; de vare ikke blot arvelige, men de betragtedes ligefrem
som en Ejendom, der kunde deles, selges eller kjøbes eller
bortskjænkes efter Behag. Heraf fulgte, at, idet Godeætterne
smeltede sammen eller døde ud, kunde flere Godord ophobes
paa enkelte Hænder, og paa denne Maade forstyrredes den
Ligevegt inden Aristokratiet, der var en Forudsætning for den
islandske Forfatnings fredelige Bestaaen. Magtbegjeret og
Ærgjerrigheden stimuleredes hos de Høvdinger, der havde hævet
sig over de øvrige ved at komme i Besiddelse af flere Godord -r
de kunde tænke paa at vinde et Overherredøme over den hele
0: der opstod Jalousi mellem dem, og heraf fremkaldtes de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
