Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
lingen om det Nye, det Forskjellige et populært, for Phantasien
tilgjængeligt Udtryk. Hvad var det nu, som skete ved Harald
Gilles Komme til Norge og Sigurd Jorsalfarers Død, og
hvorledes skulde disse Begivenheder kunne, efter Saxo’s Udtryk,
«som et Lyn og Uvejr nedslaa Norges blomstrende Forfatning»?
Sigurd Jorsalfarer havde, med alle sine Fejl, tillige fremragende
Egenskaber, og hans Ungdoms Bedrifter kastede en Glans
over ham, der bidrog til at bevare ham Folkets Agtelse og
Hengivenhed til det Sidste; ingen af dem derimod, som efter
ham stode Thronen nærmest, udmerkede sig ved saadanne
Fortrin, der kunde gjøre dem skikkede til at indtage hans Plads;
hans Søn Magnus roses alene for sit smukke Udvortes, medens
han iøvrigt skildres som en overmodig, voldsom, udsvævende,
pengegridsk og dertil lidet forstandig ung Mand; hans
foregivne eller virkelige Halvbroder, Harald Gille, var i alle
Henseender ubetydelig. Sigurds Død maatte derfor vistnok gjøre
sit til at svække Kongedømets Agtelse, og han skal selv have
udtalt sine mørke Anelser i saa Henseende, idet han ved en
Lejlighed ytrede: «Ilde ere I farne, I Nordmænd, idet I have
en vanvittig Konge over eder; men jeg forudser, at den Tid
vil komme, da I vilde give det røde Guid for heller at have
mig til Konge end Harald og Magnus; den ene er grum, den
anden uvittig».1 Men den Omstændighed, at Kongedømet for
en Tid blev repræsenteret af mindre fremragende
Personligheder, syntes dog i og for sig ikke at kunne faa nogen
skjebnesvanger Betydning, medmindre andre Forhold stødte til,
medmindre der var Ufredselementer og gjærende Kræfter tilstede,
som i en saadan midlertidig Slappelse kunde finde en gunstig
Lejlighed til at bryde frem. — Harald Gille var født af en
irsk Kvinde, der udgav ham for en Søn af Magnus Barfod;
han kom til Norge, efterat være bleven voxen, for at gjøre sine
Rettigheder som Kongesøn gjeldende, uden, som det lader, at
have havt andet at paaberaabe sig end sin Moders Vidnesbyrd;
alligevel tillod Sigurd Jorsalfarer ham at bevise sin Herkomst
ved Jernbyrd og erkjendte ham som sin Broder, da denne
Prøve var løbet heldigt af, hvorved han vel lod ham sværge
en Ed om ikke at gjøre Paastand paa Kongedømet i Norge,
saalænge han, Sigurd, eller hans Søn, Magnus, levede, men
uden at denne Ed afholdt Harald fra at optræde som
Thron-prætendent efter Sigurds Død og virkelig ogsaa sætte sine Krav
1 Morkinsk., S. 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
