Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
igjennem. Saaledes blev Thronfølgen endnu mere usikker, end
den før havde været, og der var givet et farligt Exempel, der
syntes at maatte friste alskens Eventyrere til Efterligning; ikke
blot skulde en Konges uegtefødte Sønner have lige Ret med
hans egtefødte; men det skulde ikke engang være en
nødvendig Betingelse for, at den Uegtefødte skulde kunne optræde
som Kongesøn og arveberettiget til Thronen, at han var
anerkjendt af Faderen, naar han kun paa anden Maade viste at
skaffe sit Udsagn Tiltro Paa den anden Side kan det vel
neppe være tvivlsomt, at Harald Gille virkelig var, hvad han
udgav sig for at være, en Søn af Magnus Barfod;1 man har
ondt ved at forstaa, hvorledes han skulde have villet indlade
sig paa et saa voveligt Foretagende, som det var, at optræde
med Fordringer paa at anerkjendes som Kongesøn i et
fremmed Land, saafremt han ikke havde været drevet af
Overbevisningen om sin gode Ret, tilmed da det synes aabenbart, at
han var en yderst hverdagslig Person, ude af Stand til at nære
nogen stor Ærgjerrighed eller til at fatte højtflyvende Planer;
man ser desuden, at Sigurd Jorsalfarer maa have skjænket
hans Udsagn ubetinget Tiltro, da det vel ellers havde staaet
i hans Magt at jage ham bort eller forspilde Jernbyrden for
ham, og at han siden stedse viste ham megen Agtelse, ja endog
en vis Hengivenhed, skjønt det aabenbart ikke kunde være
ham kjærkomment, at der meldte sig en ny Thronarving, og
skjønt han maatte forudse, at hans egen Søn i ham vilde faa
en farlig Medbejler eller Modstander. Det Exempel, som
Harald Gille havde givet, fandt vel snart en Efterligner, idet
Sigurd Slembedjahi optraadte og ligeledes udgav sig for en
Søn af Magnus Barfod; men det var kun Faa, som vilde tro
ham; det lykkedes ham ikke, trods hans overordentlige
Begavelse, at samle noget Parti om sig, og han prøvede ikke paa
at godtgjøre sit Udsagn ved Jernbyrd. Overhovedet var jo
Sammenhængen med dette Bevismiddel en saadan, at det
umulig kunde lykkes for andre end dem, der havde et sterkt Parti
eller en udbredt gunstig Stemning for sig, og om det saaledes
end kan siges, at der ved Harald Gilles Exempel var aabnet
Adgang for alskens Eventyrere til at stræbe efter Thronen eller
vække Strid i Landet, saa var det dog kun under
Forudsætning af, at slige Eventyrere fandt sterkt udviklede Parti
modsætninger eller Ufredselementer at støtte sig til.
1 Munch, N. F. H., II. S. 101—704.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
