Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
det synes samtidig blev tagen til Konge, saa det ikke blev en
Trediedel, men kun en Fjerdepart af Riget, der kom til at
tilfalde Eystein.1 Da nu dernæst de to andre Brødre, Sigurd og
Inge, ligeledes naaede en modnere Alder (den fjerde, Magnus,
døde tidligt), kunde det ikke undgaaes, at Lendermændene i
det Hele traadte ^tilbage fra den herskende Stilling, som de
forud havde indtaget; det var tilfældige Omstændigheder, der
havde aabnet dem Adgang til denne Stilling, og ethvert Forsøg
paa at fastholde den, efterat disse Omstændigheder vare
bortfaldne, vilde været et saa voldsomt Brud med den gjeldende
Statsorden, at Tanken derom ikke kunde opstaa, saalænge
Partivæsenet endnu havde levnet nogen Respekt for Lov og Ret.
Der var nu ogsaa en Ende paa den Enighed inden
Lender-mandsaristokratiet, der tilsyneladende havde fundet Sted under
Formynderstyrelsen, og som havde givet denne sin Styrke;
efterat de tre samstyrende Konger vare blevne myndige og
havde antaget hver sin Hird, gjentager det samme Skuespil sig
som ved de tidligere Fællesregjeringer; somme af
Lendermændene sluttede sig til den ene Konge, somme til den anden, og
idet der udbryder Jalousi og Fiendskab mellem Kongerne, deler
ogsaa Kredsen af de aristokratiske Ætter sig i flere Faktioner,
der staa fiendtlig ligeoverfor hverandre. Man har anført dette
som et Vidnesbyrd om, hvor ubeføjet det er at tale om
Lendermændene som et Parti, der havde særskilte, bevidste
Standsinteresser for Øje og arbejdede for Opnaaelsen af bestemte
Partiformaal. Og det er ogsaa vist, at deres Forhold eudnu ved
dette Tidspunkt langtfra svarer til en saadan Karakteristik;
Partierne pleje ikke at fremtræde fuldferdige paa engang; de
have i Regelen en sen Væxt, og at følge deres Tilblivelse og
Udvikling er at følge en lang og bugtet Vej, der ofte synes
rent at tabe sig. Det er en saadan Vej, vi her følge; vi have
visse almindelige Tendentser for Øje, der laa begrundede i den
hele Situation og i en lang forudgaaende Udvikling, men hvis
Virksomhed længe er som en Understrøms, der øver Indflydelse
paa de handlende Personers Optræden, uden at de selv vide
noget deraf; vi se dem lokkes frem paa Overfladen, inden de
endnu have opnaaet indre Fasthed, ved tilfældige
Omstændigheder, og saa atter at træde tilbage eller tilsyneladende
forsvinde, naar disse tilfældige Omstændigheder ikke længere finde
1 Munch, N. F. H., III. S. 43—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
