Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Styrelse, og denne ordnedes da saaledes, at et Par af de mest
ansete Høvdinger i hver af Landets Hoveddele blev stillet i
Spidsen for den som de unge Kongers Formyndere og
Fosterfædre. En slig Formynderstyrelse plejer at være svag; men
denne skilte sig fra sit Hverv paa en Maade, der baade vidner
om, hvor overordentlig den Indflydelse var, som de store
aristokratiske Ætter fremdeles øvede paa det øvrige Folk, og hvor
godt de forstod at holde sammen. Ikke blot synes den indre
Fred og Orden at være bleven overholdt gjennem hele den
Række af Aar, i hvilke Kongerne vare mindreaarige; men det
lykkedes Formynderstyrelsen at slaa paa det eftertrykkeligste
tilbage de Angreb, som bleve rettede mod Landet af den gautske
Jarl Karl Sunessøn og den danske Konge Erik Emune, og som
foretoges ifølge den meget rimelige Forespejling, at Norge nu
maatte være let at tage, saasom Landets Konger vare umyndige
Børn, medens de store Høvdinger, der skulde styre i deres Navn,
vare avindsyge paa hverandre og den ene ikke vilde som den anden.
Det kan neppe være tvivlsomt, at Aristokratiets Smag for
at herske gjennem Kongedømet maa være bleven skjærpet ved
en saadan Prøve, — at med andre Ord Harald Gilles
Uduelighed til at være andet end Skyggekonge og hans Sønners
langvarige Mindreaarighed har bidraget til at føre
Lender-mændene mere klart og bestemt ind paa den for dem
naturlige politiske Tendents, hvis Maal var at opnaa ved indbyrdes
Sammenslutning og i Egenskab af Repræsentanter for
Stats-styrelsen en ny Magtstilling istedetfor den, som de før havde
indtaget hver for sig og i Egenskab af Hoveder for den
lokale Selvstyrelse. Alligevel synes de dog ikke at have gjort
nogen Vanskelighed ved at anerkjende Harald Gilles tredie
Søn, Eystein, der kom som voxen til Landet, eller ved at lade
ham faa den af ham krævede Del i Riget, skjønt deres
Herredøme herved maatte lide et alvorligt Knæk. Men denne Søn
havde vistnok, som før nævnt, allerede været omtalt af Faderen
i hans levende Live, saa der ikke kunde være Spørsmaal om
at negte hans kongelige Byrd, følgelig heller ikke om at vægre
sig ved at tilstaa ham, hvad der var tilstaaet hans Brødre, paa
hvis Vegne og i hvis Navn Lendermændene den hele Tid havde
optraadt, og man tør maaske se et Vidnesbyrd om, at disse dog
ikke saa ganske villig opgav noget af den Magt, som de vare
komne i Besiddelse af, deri, at endnu en fjerde Søn af Harald
Gille, Magnus, der baade var et Barn og tillige vanfør, som
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
