Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
bitret Karakter, greb dybere og dybere ind og rev med sig
den store Masse af Folket, der i Begyndelsen havde staaet
udenfor; det havde ikke hændt før, heder det, at der var bleven
herjet paa nogen Mand mellem Kjøbstæderne.1 Af de to
aristokratiske Faktioner, der stod ligeoverfor hinanden, havde
den ene, i Følelsen af sin Underlegenhed, søgt en Støtte i
Samfundslag, som Høvdinger og haandgangne Mænd ellers holdt sig
fjernt fra, og ikke vraget ligefremme Røvere og Ransmænd, af
den Sort, der plejede at holde til ved Grændserne, og som vare
villige til at slutte sig til en hvilkensomhelst Oprørsflok, naar
der kun var Udsigt til ?it gjøre et godt Bytte. Men saaledes
fik denne Faktion et demokratisk Præg, der i Tidens Løb
fremtraadte stadig skarpere og skarpere, og som igjen maatte
bidrage til, at Aristokratiet samlede sig tættere og optraadte mere
mandsterkt paa den anden Side. «Vi skjønne alle», sagde
Erling Skakke i en Tale, han holdt forud for et Slag mellem
de to Partier, «hvor nødvendigt det er at jage fra hinanden
denne Stimandsflok, der hal* faret Landet rundt med Ran og Rov,
og sørge for, at Folk atter i Fred kunne bygge Laudet og tjene
en eneste Konge, der er saa god og retferdig som Kong Inge».2
Det saa iøvrigt ud til, at Haakon Herdebreids Flok ikke
skulde faa megen Nytte af de Elementer af en tvivlsom
Karakter, som den havde optaget i sig. Deres voldsomme Adferd
mod den fredelige Landbefolkning bidrog til at gjøre Bruddet
mellem Partierne mere ulægeligt og til at give Striden et videre
Omfang; men de viste sig lidet paalitlige, naar det kom til
ordentlige Slag, og laa stundom under for en langt ringere
Styrke af Lendermændenes bedre disciplinerede og bedre førte
Krigsfolk. Lykken føjede det imidlertid saaledes, at denne Flok
for en Tid skulde faa Overtaget. Dens første Held var at faa
fældet Formanden blandt Kong Inges Høvdinger og den
virksomste og aarvaagneste af dem, Gregorius Dagssøn, og kort efter
lykkedes det den ved Hjælp af Forræderi at overvinde og fælde
Kong Inge selv i et Slag paa Isen udenfor Oslo (1161). Det andet
Parti stod nu hovedløst. Inge efterlod ingen Sønner;3 at
underkaste sig Haakon Herdebreid var det samme som at underkaste
1 „Engi maör mundi fyrr herjat liafa verit railli kaupanganna". Hskr, S.
Håk. herdibr., Cap. 4.
a Hskr., S. Hak. herdibr., Cap. 9. — Jvfr. Munch, N. F. H., II S. 893.
a Ialfald har man neppe vidst om nogen dengang; siden optraadte en Harald,
Søn af Kong Inge, blandt Magnus Erlingssøns Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
